Marketing
Dette indlæg indeholder min liste over de søgeordsanalyse værktøjer du, som marketeer bør kende til – efter min mening.
De fleste af dem er ganske gratis, hvilket kun gør det til en selvfølge at du bør kende til dem 😉 Der er dog også nogen der koster lidt. De værktøjer kan selvsagt mere og du bør overveje at investere i et søgeordsanalyse værktøj, hvis du arbejder aktivt med SEO og/eller Google Ads.
Lad os springe ud i det.
Søgeordsanalyse værktøjerne du bør kende
-
Google Search Console (Google Webmaster tools)
Link: https://search.google.com/search-console/about
Google Search Console, er også et vigtigt værktøj, som du bør få sat op. Værktøjet har nogle funktioner, som Google Analytics ikke har. Én af de vigtigste funktioner i Google Search Console er, at du kan få data om, hvilke søgeord dine besøgende har fundet dit website på.
Desuden er det muligt at koble din Google Webmaster Tools-konto til din Google Analytics konto hvilket giver et langt bedre overblik, så sørg for at få gjort det.
En anden god feature er, at du kan få et historikoverblik over din placering på udvalgte søgeord over den seneste tre måneders periode.
-
Google Analytics
Link: http://www.google.com/analytics/
Google Analytics er et uundværligt værktøj for et seriøst website. Med dette værk- tøj kan du analysere dit website og dets besøgende.
Du kan blandt andet få data om:
- Hvor mange besøger websitet
- Hvordan finder dine besøgende dit website
- Hvilken enhed bruger de (computer, tablet eller mobil)
- Geografisk placering for dine besøgende, samt deres sprog
- Og meget mere
Det er derfor et stærkt værktøj til søgeordsanalyser og til analyser og optimeringer af dit website i andre henseender.
Hvis du ikke allerede har sat Google Analytics op på dit website, så har du slet ikke tid til at læse resten af dette indlæg. Afsted med dig! 😉
-
Google Keyword Planner
Link: https://adwords.google.com/ko/KeywordPlanner
Google Keyword Planner er endnu et stærkt værktøj fra Google. Det er lavet for at hjælpe Google Adwords-annoncører med at finde søgeord, som deres reklamer skal vises på. Det fungerer dog også godt til at analysere søgeord, når du skal lave almindelig søgemaskineoptimering.
Dette værktøj kan give dig informationer om, hvor mange månedlige søgninger bestemte søgeord har. Det kan ligeledes hjælpe dig med at finde relaterede søgeord, som også kan være relevant for dit website.
Der er dog en hage ved værktøjet: For at bruge Google Keyword Planner er du nemlig nødt til at oprette en Google Ads konto som er aktiv (dvs. har aktive kampagner).
-
Google Trends
Link: http://www.google.dk/trends/
Google Trends er også et værktøj fra Google. Værktøjet kan vise dig information om forskellige søgetendenser.
Du kan:
- Tjekke specifikke søgeords tendenser over tid
- Få inspiration til hvad folk søger meget på
- Tjekke søgeord op mod hinanden
- Og meget mere
-
Morningscore
Der findes mange forskellige søgeordsrangeringsværkstøjer på markedet. En af dem er Morningscore.
Og ja Morningscore er vores søsterselskab (lidt nepotisme skal der til 😉). Spøg til side så er det et tool udviklet specifikt til den digitale marketeer, som ikke er SEO specialist.
Morningscore er et brugervenligt, nemt og simpelt SEOværktøj. Det vil sige, at selvom du ikke er SEO ekspert, har du mulighed for nemt at fokusere på de forbedringer som reelt betyder noget for at få bedre trafik. Morningscore viser nemlig nøjagtigt de forbedringer eller fejl du skal rette på dit site. Derudover får du også en beskrivelse af hvordan du skal rette det.
Hvad kan du med Morningscore seo værktøj?
- Forstå basis SEO
- Aldrig miste sporet, da du kan overvåge dine data hele tiden.
- Analysere og sammenligne konkurrenter sider og tilstedeværelse i søgemaskiner
- Følge dine søgeord, og inddele dem nemt i mapper
- Kontroller tekniske fejl på dit website
- Overblik over dine links.
Morningscore er derfor et stærkt værktøj, både i forbindelse med søgeordsanalysen, og til at følge dit websites udvikling i Google, efter du er begyndt på selve optimeringen.
-
Accuranker (SERP tracker)
Link: https://accuranker.com/
Accuranker er en søgeordsrangeringstracker, som er designet til at hjælpe dig og din virksomhed med søgemaskineoptimering og organisk reach. Et af de stærkeste facetter ved Accuranker er softwarets øjeblikkelige og realtids opdateringer på søgeord baseret på Googles og Bings søgemaskiner, som giver dig mulighed for at holde øje med lokale søgeord og din egen position på nuværende tidspunkt.
Der findes mange forskellige SERP trackere på markedet – nogle mere dyre end andre.
-
SEMrush – All in one
Semrush er et SEOværktøj for dem som har lidt mere SEOerfaring. Det er et værktøj som indeholder flere discipliner, herunder SEO og Google Ads(SEM). SEMrush kan giver dig et indblik i din synlighed på Google, relevante søgeord, dine indgående links, din annoncekampagner, sociale medier, din konkurrenter og samt du har mulighed for at tjekke din Content.
Mest benyttede værktøj i SEMrush:
- Analyse af konkurrenters sider og tilstedeværelse i søgemaskiner
- Søgeordsanalyse
- Linkbuilding-arbejde
- Analyse af trafik
- Sammenligning af domæner
- Placeringstræk
- PPC søgeordsværktøj
-
Andre værktøjer
Der findes et sidste hemmeligt værktøj du bør kende. Er du klar? Det sidste tool er; en god gammeldags Google søgning.
Det er nemlig rigtigt! En Google søgning.
Pointen er at hvis du tilgår Google fra en inkognito browser og søger på et givent søgeord, så kan du bruge resultatet til at forstå om søgeordet er relevant for dig.
Processen er følgende:
- Søg efter dit søgeord i en inkognito browser
- Kig efter top-3 resultater i Google
- Disse tre resultater er historisk den type indhold folk der søger dette term søger efter
- Ergo: Hvis top-3 resultater er konkurrenter eller andre relevante ting, DING DING DIIING! Så har du et godt søgeord. Men hvis søgeresultaterne er domineret af studenterguiden, wikipedia eller PDF-filer, så gå en stor bue udenom.
- Du kan også kigge efter om Google søgningen giver et resultat, med annoncer i toppen. Annoncer i toppen er et tegn for at andre er villige til at betale for denne trafik – ergo den må være penge værd.
Hvis du vil læse mere om søgeordsanalyseprocessen, så har vi også skrevet et indlæg omkring: ”Sådan finder du de perfekte søgeord”, som du bør give dig i kast med at læse. 😊