januar 17, 2017
november 22, 2021
Vent venligst
Step 1 / 3
Morningtrain blev d. 27 maj 2020 kåret som “Danmarks Sundeste Arbejdsplads 2020”, som drives af Dansk Erhverv, Velliv Foreningen, Forsikring & Pension og Dansk Firmaidrætsforbund.
Vi blev kåret med afsæt i en række vores initiativer og tiltag, som vi over de seneste år har implementeret og gjort til en del af dagligdagen for medarbejderne i Morningtrain. Jeg er blevet væltet af interesse fra virksomheder og journalister, som gerne vil høre nærmere om de forskellige initiativer og de effekter, som det har haft på vores virksomhed.
Derfor har jeg besluttet at lave dette indlæg, hvor jeg vil dele samtlige detaljer om vores initiativer og tiltag – ja egentlig hele vores “playbook” til den del af vores kultur & DNA. Mit håb er, at det kan blive et hands-on inspirationskatalog for andre virksomheder, som kunne bruge os som inspiration til at skabe deres egne initiativer og tiltag.
Helt kort, vores motivation for at igangsætte initiativer for at fremme sundhed og trivsel kan koges ned til 3 faktorer;
Det handler nemlig om at få skabt nogle sunde fællesskaber, som bliver faciltieret og prioriteret i ledelsen således, at det bliver en del af kulturen og dagligdagen. I ledelsen har vi været meget opsat på at skabe en arbejdsplads, som man ikke blot mentalt stempler ind i kl. 08 og ud af kl. 16. Årsagen er, at der er potentiale til så meget mere.
Ved at prioritere at skabe disse fællesskaber og tiltag på arbejdspladsen, så udvikler der sig nemlig en kultur hvor kolleger lynhurtigt bliver til venner – og det skaber sammenhold og trivsel.
Det medvirker i høj grad til, at vi kan holde fast på vores gode medarbejdere i et konkurrencepræget marked.
Her følger et komplet indblik i vores samlede initiativer og tiltag og anbefalinger til, hvordan du som virksomhed kan komme igang med lignende initiativer.
Konkret kan vores tiltag og initiativer gøres op i 3 temaer;
Herunder vil jeg gå igennem det enkelte initiativer og tiltag, og kommer med anbefalinger til, hvordan du kan komme igang.
Dette initiativ er et af vores ældste tiltag, som vi har haft siden 2017. I starten var det primært fordi, at vi fire stiftere gerne ville have nogle sjove events med vores første medarbejdere – og det bar disse events meget præg af. Det blev til rigtig mange byture og LANs. Omkring 2018 havde vi dog fået en del forskelligemedarbejderprofiler. Derfor begyndte vi også at arbejde lidt mere struktureret med vores events for at sikre, at vi gjorde dem mere forskellige – således at der var noget for alle.
Hvis du vil igang med månedlige teambuilding events, så vil jeg anbefale følgende;
Som inspiration til jeres kommende events er her listen over de events, som vi har afholdt de sidste par år;
Vores andet store tiltag er den ugentlige sport i arbejdstiden. Her sponsorer vi 1 times sport i arbejdstiden hver uge, som alle medarbejdere er velkommen til at deltage i.
Vi har typisk lagt det i midten af ugen i løbet af morgenstunden, så man får et boost i midtugen – og så lægger vi det fra morgenstunden, hvor vi mødes derude og så returnerer på arbejdspladsen en time senere.
Foruden vores ugentlig sportstime i arbejdstid, så facilciterer vi også fodbold 1 om ugen hver mandag. Dette er dog et tiltag uden for arbejdstid – mandag eftermiddag – som er lavet for dem, som gerne vil dyrke fodbold hver uge med kollegerne.
Hvis du vil igang med sport i arbejdstiden, så vil jeg anbefale følgende;
Vores oplevelse har været at følgende sportsaktiviteter som floorball, ultimate, stikbold og yoga har været aktiviteter, som de fleste medarbejdere har fundet sjove at lege med på.
Det har altid været en målsætning for os at fremme en performance kultur, hvor vi kunne sætte barren højt for vores faglighed og derved kunne tiltrække dygtige digitale talenter. Der skal dog ikke meget til, før en elitær performance kultur kan blive negativ “mig-kultur”, hvor medarbejderne føler sig “pitted against eachother” for at kunne lykkes individuelt. Det er ligeledes i sådanne kulturer, at intern medarbejder lobbying og potentielt arbejdsmobning indfinder sig.
I al ydmyghed er vi kommet langt, og har i min optik opnået en sund konkurrencekultur – hvor medarbejderne i fællesskab lykkes med kollektive mål og har et klart “road-map” for, hvordan deres fortsatte udvikling og avancement i virksomheden kommer til at ske.
Hvis du gerne vil opnå en lignende positive konkurrencekultur, så har vi konkret gjort følgende;
Jeg bliver ofte spurgt om det hele indsatsen værd. Fordi ja, det tager tid, det koster penge og det kræver prioritering. Vel og mærke tre ting, som umiddelbart kan stå i konflikt til at opnå virksomhedens driftsmål. Svaret kan lyde klichéagtigt – fordi ja, det har været det hele værd – men det er nok først blevet det hele værd fordi, at det har været prioriteret over en længere periode.
Hvis det blot havde blevet ved 2-3 måneders tiltag, så ville det nok blot have været et frisk pust, som havde kostet lidt tid og penge. Men fordi det bliver en del af kulturen, så bilder jeg mig ind, at jeg kan observere nogle resultater og effekter, som afviger positivt for gennemsnittet i vores branche;
I blandt dette kan nævnes;
Samlet set er jeg derfor meget positiv over den kultur og resultater, som vi har fået opbygget – og jeg tilskriver vores medarbejdertiltag en hel del i den sammenhæng.
Derfor vil jeg anbefale dig som læser at kigge nærmere på mulighederne i din arbejdsplads, og så starte i det små – så det ikke bliver et for stort projekt fra start af.
Jeg håber, at indlægget kan være en inspiration for dig – og hvis du har nogle spørgsmål så er du velkommen til at ringe til mig på 92 44 93 85.
Morningtrain er et digitalt bureau med hovedsæde i Odense, hvor bureauet beskæftiger + 40 digitale specialister. Morningtrain specialiserer sig i webdesign, programmering og online markedsføring.