november 17, 2016
september 25, 2023
Vent venligst
Step 1 / 3
september 25, 2023
Vores specialist har lavet denne guide til dig, der vil lære at udnytte mulighederne med Google Shopping-annoncer.
Hvis du nogensinde har forsøgt at finde et bestemt produkt online, er du sikkert stødt på et enormt udvalg af webshops, brands, priser og generel produktinformation. Det kan være ualmindelig svært at finde det rigtige produkt i mængden af tilbud og produkter.
Derfor er det ikke overraskende, at forbrugerne i dag efterspørger enkelhed og overskuelighed mere end noget som helst andet. Det er det, vi i marketing kalder ”convenience”.
Forbrugerne ønsker et klart og enkelt overblik over alle tilgængelige produkter, og de vil også gerne kunne sammenligne produkternes kvalitet og priser på en nem og hurtig måde. De vil have en shoppingoplevelse, der efterlader dem med følelsen af at have fået den bedste pris og et produkt, der matcher præcis deres behov. For at imødekomme dette, kan det være en oplagt mulighed for detailhandlerne at benytte sig af kampagner i Google Shopping.
Dette blogindlæg forklarer i detaljer hvordan du nemt selv kan sætte en basiskampagne op i Google Shopping Ads.
Google Shopping-annonce er en annonce, der består af et produktfoto, et produktnavn, en pris på produktet og navnet på forhandler. Derudover kan annoncerne indeholde anmeldelser og tilbud samt oplysninger om tilgængelighed i fysiske butikker og forsendelsesmuligheder.
Eftersom annoncerne vises øverst i alle søgeresultater, bliver Google Shopping-annoncer ofte i praksis brugt som et værktøj til produktsammenligning. Det er en af grundene til, at denne type annoncer i dag er en af de mest effektive midler til at sikre øget salg og større indtægter.
Google Shopping-annoncering er især en effektiv annonceringsmulighed for webshops, som har en markant onlinetilstedeværelse og et omfattende produktkatalog, eftersom annoncerne autogenereres ved hjælp af et eksisterende produktfeed. Dermed er det ikke nødvendigt at opsætte specifikke annoncer for de enkelte produkter.
Google Shopping-annoncering kan også være en alletiders mulighed at afprøve for detailhandlere, der aldrig har benyttet sig af Google-annoncering før. Her kan man nemlig nemt og billigt teste alle sine produkter og finde ud af, hvilke produkter der konverterer bedst, og som derfor kan være relevante at promovere i andre annoncekampagner i Google.
Det er dog ikke alle, der kan gøre brug af Google Shopping: Websites målrettet B2B, hvor man skal oplyse et CVR-nummer i transaktionen, kan eksempelvis ikke benytte denne type annoncer. Det samme gælder alle websites, som tilbyder services, billetter til begivenheder, køretøjer, finansielle ydelser, ejendomshandel og abonnementstjenester (som f.eks. software, magasiner osv.).
Før du overvejer at lave en Google Shopping Ad-kampagne for din egen webshop, bør du tage et kig på listen herunder og sikre dig, at dit website matcher de vigtigste forudsætninger.
Når du har gennemgået tjeklisten herover og er sikker på, at dit website kvalificerer sig til Google Shopping Ads, kan du gå i gang med at sætte din kampagne op. Her får du en enkel vejledning, som du kan følge trin for trin med vigtige tips og tricks, der hjælper dig i mål, så du kan få succes med dine annoncer.
Mange webshops har allerede en Google Ads-konto, men i nogle tilfælde består det første trin i at oprette kontoen fra bunden.
Dette er uden sammenligning det vigtigste trin, og det kan også meget vel være det sværeste. Sværhedsgraden afhænger i høj grad af dit CMS-system og af hvordan dit website er sat op. De fleste webshop-platforme kan dog integreres med et plugin, der automatisk kan trække produktinformationerne fra din webshop og generere shopping-feedet for dig. Dermed behøver du ikke nødvendigvis hjælp fra en udvikler eller at have forstand på webprogrammering selv.
De fleste af vores nuværende kunder bruger WordPress som CMS-system. Derfor er nedenstående en gennemgang af hvordan man opsætter et shopping-feed i WordPress ved hjælp af eCommerce-platformen WooCommerce.
Jeg anbefaler, at du lader feedet opdatere sig selv dagligt. Så vil dit plugin nemlig crawle din webshop for særlige tilbudskampagner, så annoncerne opdateres med den nyeste information hver dag. Derudover skal du vælge XML som format, eftersom det er det ifølge Google er det perfekte format til shopping-feeds.
Vi anbefaler også, at du inkluderer forskellige produktvarianter i dit feed. Hvis du for eksempel har et produkt i forskellige farver eller størrelser, vil de alle blive vist i søgeresultaterne. På den måde kan du altid afgøre hvilken variant der sælger bedst.
Følgende oplysninger om produktet er obligatoriske:
Her er den fulde liste over de typer af produktegenskaber, der kan føjes til dit shopping-feed.
Her er et eksempel på hvordan en Google Shopping annonce ser ud😎
Når du har en konto i Merchant Center, kan du uploade et produktkatalog fra din webshop, håndtere dine forskellige varer, undersøge fejl i feedet, forholde dig til eventuelle suspenderede produkter og uploade andre oplysninger om din webshop.
✔️ Indtast til sidst adressen på dit feed og navngiv filen.
✔️ Klik på filnavnet “Hent nu” i øverste højre hjørne.
Dit nye produktfeed bliver nu uploadet til Google Merchant Center.
Under fanen diagnostics kan du se, hvornår dine oplysninger er uploadet og hvad der ikke bliver godkendt. Du kan også få oplyst årsagen til eventuelle manglende godkendelser samt opdatere dit produktfeed, hvis der mangler enkelte oplysninger og egenskaber.
Vi anbefaler, at du aktiverer denne mulighed i Google Merchant Center, da den kan forbedre dit shopping-feed:
✔️ Gå til indstillinger i Merchant Center, og klik på punktet “automatiske forbedringer”. Her kan du få Google til at hjælpe dig ved automatisk at opdatere elementerne i dit produktfeed, hvis de skulle blive afvist på grund af uoverensstemmelser i forhold til prisen eller tilbudsgrafik på dine produktbilleder.
✔️ Klik på Indstillinger > Linked accounts
✔️ Søg dit Google Ads kunde-ID frem under punktet “Andre konti i Google Ads” (du kan finde kunde-ID’et i din Google Ads-konto i øverste højre hjørne under dit kontonavn)
✔️ Gå til din konto i Google Ads for at godkende anmodningen om at knytte de to konti sammen: Linked accounts > Google Merchant Center > Godkend anmodning fra Merchant Center
Når du har godkendt anmodningen fra Google Merchant Center, kan du sætte en Google Shopping-kampagne i Google Ads. 😊
Nu er du endelig nået til det punkt hvor du kan oprette din første kampagne i Google Shopping:
✔️ Gå til Google Ads
✔️ Klik først på “Kampagner”, klik derefter på det blå plustegn, og vælg så ”Ny kampagne”
Som mål anbefaler vi, at du vælger “Udsalg” eller “Intet mål”. Som kampagnetype skal du vælge “Shopping”.
Nu kan du vælge imellem smart shopping eller en standard shopping-kampagne.
Når du har besluttet dig for en kampagnetype, skal du fastsætte det daglige budget og kampagnes prioritet.
Hvis du kun har én Google Shopping-kampagne, kan du beholde indstillingen ”lav”. Hvis du har mere end én kampagne med den samme prioritetsindstilling, vil kampagnen med de højeste bud dog altid blive prioriteret og vist på tværs af Google-netværket.
Som budstrategi kan du igen vælge imellem to valgmuligheder.
Foreløbig anbefaler vi, at du vælger “Manuel CPC” og “Optimér efter konverteringsværdi” som primær budstrategi. Du kan teste de andre budstrategier senere.
I sektionen “målretning” kan du vælge de sammenhænge hvor dine annoncer skal vises samt det geografiske område, du vil målrette dine annoncer mod.
✔️ Gem, og forsæt med opsætningen af din kampagne.
På næste skærm vil du blive bedt om at indtaste et navn på en annoncegruppe og et standardbud – altså hvor meget du ønsker at byde på hvert klik på din annonce.
Dette er i høj grad afgørende for hvilken placering dine annoncer får i søgeresultaterne. I begyndelsen kan det være svært at estimere det rette bud for dine produkter. Vi anbefaler at du starter med et bud, der afspejler hvad du er indstillet på at betale for et enkelt klik, og at du så tjekker op på resultaterne efterfølgende, hvis din CPC er for høj eller for lav.
Hvis du har allerede, har lavet din kampagne, skal du klikke på den og gå til “Produktgrupper” under indstillinger.
Her kan du finde alle produkterne fra din webshop, som du har uploadet til Google Ads igennem Google Merchant Center. For at se og evaluere nærmere på de forskellige produkter, anbefaler vi, at du enten vælger Alle produkter > Produkt-ID eller alt det andet under “Alle produkter” og derefter valgmuligheden “Produkttype”. Indstillingerne for dine tidligere produktgrupper vil herefter blive vist i Google Ads.
Nu er din kampagne i Google Shopping i gang, og du kan begynde at se frem til dit første salg. 😊
Du kan også se nedenstående video og tips og tricks til din Google shopping.