Vent venligst

Vi har modtaget din forespørgsel

Tak for din forespørgsel

. Vi sætter pris på muligheden for at drøfte dit projekt. Du hører fra os inden for 1-2 hverdage

På gensyn

Step 1 / 3

orange landscape
close icon
Step 1 / 3 - Vælg projekttype

Kom i dialog om dit næste projekt

Send os en uforpligtende forespørgsel og få en realistisk pris idé på dit projekt.

WebsiteWebshopSeoAnnonceringProgrammering
Step 2 / 3 - Projekt information

Beskriv dit projekt så godt du kan

Step 3 / 3 - Dine oplysninger

Vi har brug for dine oplysninger nedenfor

Marketing

Hvorfor er SEO en mellemlang investering?

Tilbage til blog

Author avatar

Morning Train

mar 29

Vi kender alle situationen:

Sneen er faldet, og selv de voksne får lyst til at lege og bygge med sne, og selvfølgelig skal du da lave den største snemand på vejen. 

Du begynder at trille den første snebold, som skal være fundamentet for den store flotte snemand.  Du lægger dog hurtigt mærke til, at den lille snebold bruger utrolig lang tid på bare at blive en smule større.  “Hvorfor begyndte jeg overhovedet på det her projekt?” tænker du om og om igen, imens du knokler. 

Så visualiserer du den store flotte snemand, som du havde tænkt på fra starten. Det kunne jo stadig være ret sjovt, at have den største snemand på vejen. 

Du fortsætter med at trille og trille og trille. Du begynder at lægge mærke til, at nu begynder det at rykke. Snebolden bliver større og større!

Før du egentlig aner af det, er snebolden blevet dobbelt så stor, som da du startede. Nu skal der blot et enkelt rul til at gøre den markant større, og du vil herefter ende ud med, at få lavet den absolut største snemand på vejen.

Men hvad får du så ud af denne lille snemands historie, som SEO-interesseret? Svaret er lige til:

Sagen er den, at arbejdet med søgemaskineoptimering starter på fuldstændig samme måde, og har samme forløb. 

Når du starter fra bunden, er det altid hårdt arbejde, fordi der skal en del til for at få godt tag i Google. Men jo længere du kommer i processen, jo hurtigere vil du stige på Google siderne. På det tidspunkt begynder du virkelig at mærke, at du bliver fundet og kontaktet på nettet, af nye kunder.  

Det betyder også, at hvis du allerede har gjort en god indsats på din hjemmeside, så er du allerede dét “rul” længere, og din snebold har derfor allerede en vis størrelse. Det vil altså gå hurtigere for dig, at nå dit mål.  

Hvis du ikke skulle have luret det endnu, så er sneboldens størrelse, i vores lille historie, lig med din placering i Google, på de søgeord, som dækker din forretning. Jo højere du er placeret, jo flere besøgende får du ind på din hjemmeside, som slutteligt bliver til betalende kunder. Jo større snebold, desto bedre!

Du skal dog ikke bygge din snemand hvor som helst. Det nytter jo ikke noget, hvis du bygger snemanden langt ude på en øde mark, hvor der er ingen, der kommer til at se den.

Det er igen samme proces med søgeord.

Det har intet værdi at dominere et søgeordsmarked, som ingen af dine mulige kunder er interesseret i.

Derfor skal du sørge for, at din SEO indsats er målrettet mod dine kunders interesser, og du præcist ved hvilken belønning, som venter for enden af regnbuen.

Det er nemlig den belønning, som gør det hårde arbejde i starten det hele værd. 

Hvorfor-er-soegemaskineoptimeringen-en-mellemlang-investering