Web
22. juli 2016
Hvor stor en server/vps skal jeg bruge til min hjemmeside?
Her vil jeg hjælpe dig med, at finde den anbefalede server størrelse ud fra antal besøgende på dit website.
Det kedelige svar først: Jeg kan ikke præcist sige, hvor stor en server du skal bruge, bare ved at kigge på antal besøgende.
Du vil derfor kun se estimater.
Jeg antager at du kører følgende løsning:
- WordPress (eller lignende CMS).
- Daglig backup.
- At dine besøg fordeler sig forholdsvis jævnt (dvs. du ikke har et website hvor alle brugere tilgår sitet samtidigt).
- Få simple integrationer til fx CRM eller ERP system.
- Basal caching er opsat (fx kører sitet via Cloudflare og de hyppigst anvendte filer lagres i brugerens browser).
OBS: Alle nedenstående estimater antager, at du har dedikeret server-kraft til rådighed. Dette i form af en dedikeret server eller VPS. Læs i bunden af dette indlæg, hvad VPS hosting indebærer.
Morningtrain leverer kun VPS-servere.
Nødvendig serverkraft til 3.000 månedlige besøgende
- 1 GB RAM
- 1 dedikeret CPU (minimum 2Ghz)
Nødvendig serverkraft til 10.000 månedlige besøgende
- 2 GB RAM
- 2 dedikerede CPU’er (minimum 2Ghz)
Nødvendig serverkraft til 25.000 månedlige besøgende
- 4 GB RAM
- 3 dedikerede CPU’er (minimum 2Ghz)
Nødvendig serverkraft til 50.000 månedlige besøgende
- 8 GB RAM
- 4 dedikerede CPU’er (minimum 2Ghz)
Nødvendig serverkraft til 100.000 månedlige besøgende
- 12 GB RAM
- 8 dedikerede CPU’er (minimum 2Ghz)
Nødvendig serverkraft til over 100.000 månedlige besøgende
Typisk vil man her overveje at fordele trafikken på flere servere. Det kan oftest bedre betale sig. Det vil man opsætte automatisk software til at håndtere. Det vil også være den løsning du får, når du køber Cloud hosting hos fx Amazon, Google eller Microsoft Azure (og mange andre).
Hvad hvis jeg har en webshop?
En webshop vil typisk kræve mere power fra serveren. Det kommer dog meget an på hvor “standard” din shops funktionalitet er, og hvor vidt der integreres med øvrige systemer.
Her er eksempler på funktioner som vil kræve mere server-kraft:
- Integration til ERP (kræver enten mange database kald eller planlagte kørsler der synkroniserer data).
- Kundelogin (især hvis der er mange muligheder for statistik og historik).
- Abonnementsbetalinger
Hvordan finder jeg helt nøjagtigt ud af hvor stor en server jeg skal bruge?
Det korte svar: Ved at undersøge belastningen i praksis. Vi starter med den server vi vurderer er rigtig ud fra dine nøgletal, og så opgraderer (eller nedgraderer) vi, hvis det viser sig, at behovet er anderledes.
Det kan vi gøre på vores servere på et split-sekund, uden nedetid eller andre gener.
Vi kan se ud fra logs om forbrug af CPU, RAM, DISK og andre ting (som fx antallet af kald til serveren), om vi har ramt rigtigt.
En sådan “kalibrering” kan foregå fra dag til dag, og man vil hurtigt finde det rette leje. Og det er som sagt uden nedetid på serveren.
Kan jeg optimere websites så der spares på ressourcer?
I den grad! Et eksempel er at opsætte Cloudflare DNS, som kort sagt aflaster serveren op til 60%. Altså er der mange penge at spare, og det er tilmed gratis. Det tilbyder vi altid vores kunder som standard.
Og selvfølgelig betyder kodekvalitet, struktur, og optimering af “planlagte jobs”, der kører på serveren, meget i forhold til forbrug. Vi har før optimeret sites, der lavede mærkværdige krumspring, og derved sparet helt op til 90% af serverens forbrug.
Se vores VPS hosting løsninger og priser her
Hvad betyder VPS hosting?
Som tidligere nævnt benytter vi os udelukkende af VPS. Dette står for “Virtual Private Server” og betyder kort og godt, at man virtuelt kan opdele en server i flere, små servere, hvor hver enkelt bruger kun har adgang til deres egne CPU’er, deres ram og deres plads på harddisken.
Fordelen ved VPS hosting er således, at vi som digitalt bureau kan have meget få servere stående, og hoste rigtigt mange kunder på disse. Dette betyder, at vi kun skal opsætte få servere, hvormed vi sparer tid på opsætningen og penge på serverne i sig selv.
Derudover gør det os meget fleksible med vores hostingløsninger, da vi kun sjældent vil skulle flytte et website til en ny server. Vi kan bare, i vores lille kontrolpanel, ændre størrelsen på din VPS, så snart du har større behov, end da du startede.
Alt er altså nemt, praktisk og økonomisk, fordi vi benytter os af VPS hosting, fremfor dedikerede servere, der først virkelig får en pointe, ved meget store systemer, med mange, mange tusinde daglige brugere.