
Thomas Østerkjerhuus
CEO & Partner
Mit faglige hjerte brænder for forretningsudvikling og ikke specifikt marketingkanaler, hjemmesider eller platforme. Jeg synes til gengæld, at det er enormt interessant, hvad de værktøjer kan rykke af forretning, når de anvendes rigtigt.

Lidt mere om mig:
Jeg er en kæmpe ‘family man’ ,og jeg har to dejlige sønner sammen med min kone.
Min faglighed startede i marketing-faget, og sidenhen har jeg tillært mig webkompetencer, og i min ledelsesgerning er jeg 100% en people person.
Jeg tror på, at hvis man slipper folk fri fra SOP’er, protokoller og stive rammer, så vinder huset. Kreativitet og effektivitet går hånd i hånd med tillid og frie rammer. Alle mine tiltag som leder over de sidste 5 år er mit bevis på, at jeg mener ovenstående dybt alvorligt.
Selv i et dårligt regnskabsår har jeg ikke forladt mine principper. Jeg går efter, at ”work life balance” handler om, at arbejdet ikke må blokere for, at du skal være det menneske, du også er derhjemme. Mere er der ikke til det.
Jeg arbejder efter 3 principper:
- Gør få ting godt
- Under promise – over deliver
- Vær autentisk, og følg altid din integritet
En god arbejdsdag:
At være en problemknuser for andre. Det giver mig vildt god energi at løse udfordringer og indfri potentiale på tværs af strategiske niveauer og kompleksiteter. Samtidigt det vigtigt for mig, at jeg bidrager til en god energi og atmosfære på kontoret.
Godt projektsamarbejde
Focus Advokater fordi det var så tværfagligt, og det krævede en skarphed i detaljerne at sørge for, at alt information gled korrekt mellem afdelingerne.
Derudover vil jeg nævne Bomae som marketingkunde, fordi vi altid har været inviteret langt ind i forretningen.
Fun facts:
- Når du stiller mig et spørgsmål, har jeg et svar klar på 15 sekunder. Jeg lader dog som om, jeg ikke har et, og vælger at stille spørgsmål i stedet. Det er fordi, jeg tror på, at der kommer mere refleksion ud af spørgsmål end svar, men det er faktisk ikke min default.
Jeg opleves som:
- Glad
- Optimistisk
- Godtroende (grænsende til naiv)
- Bekymringsfri
- Ultra kreativ
- En speed snakker
- Løsningsorienteret – men jeg kan også virke som et rodehoved
Uddannelse:
- Proff. Bach Marketing og salg
- Jeg har også et symaskinekørekort
Sprog:
- Dansk
- Engelsk
- Fynsk til husbehov
Karriere:
- 2023: Jeg tiltrådte som adm. direktør, hvilket er min nuværende stilling
- 2021: Avancerede til kommerciel chef, hvor jeg fik ansvaret for den forretningsmæssige udvikling af bureauet
- 2019: Jeg købte mig ind i Mornings
- 2018: Avancerede til marketingchef og byggede det, der skulle blive starten på Morningbound i Odense
- 2017: Ansat i Mornings som SEO-specialist