AI
10. juni 2026
Bruger dit marketingteam AI lovligt anno 2026?
Besvar de 8 spørgsmål og få et hurtigt billede af, om jeres marketingteam er klar til EU’s AI Act, eller om der er områder, der kræver handling.

Indhold
To vigtige datoer Tag testen Få overblik over reglerne Hvad gælder allerede? Hvad gælder fra 2. august 2026? Hvilket indhold skal mærkes? Gælder det bagudrettet?Hvis nogen i jeres marketingteam bruger f.eks. ChatGPT, Copilot, Midjourney, Canva AI eller lignende værktøjer, er der en god chance for, at I allerede er omfattet af EU AI Act.
Loven handler nemlig ikke kun om virksomheder, der udvikler AI. Den handler også om virksomheder, der bruger det.
Denne artikel har til formål at hjælpe dig med at vurdere, om jeres marketingteam er klar – tag f.eks. vores test nedenfor.
To vigtige datoer
- 2. februar 2025: De første regler i AI Act trådte i kraft. Det gælder blandt andet forbudte AI-praksisser samt kravet om, at medarbejdere, der bruger AI, skal have de nødvendige AI-kompetencer (AI literacy).
- 10. juni 2026: EU offentliggjorde en frivillig Code of Practice, som viser, hvordan virksomheder i praksis kan efterleve transparenskravene i AI Act (man kan også lave sine egne ikoner). Se deres oversigt herunder (oversat til dansk):

- 2. august 2026: De fleste krav i AI Act begynder at gælde. For marketingafdelinger er det især relevant at have styr på transparenskrav, chatbots og AI-genereret indhold, der kan forveksles med virkeligheden.
Test: Bruger dit marketingteam AI lovligt anno 2026?
Testen indeholder 8 spørgsmål og tager 1-2 minutter.
Har I trænet medarbejdere i ansvarlig brug af AI, og kan I dokumentere det?
*Testen giver en indikation af, hvor godt jeres marketingteam er rustet til AI Act. Den kan ikke stå alene som en juridisk vurdering, og reglerne udvikler sig løbende.
Hvorfor lige disse spørgsmål?
Spørgsmålene tager udgangspunkt i de områder, som AI Act gør særligt relevante for virksomheder, der bruger AI i marketing:
- Medarbejdernes AI-kompetencer
- Overblik over AI-værktøjer
- Mærkning af AI-genereret indhold
- Transparens omkring chatbots
- Dokumentation og ansvar
Læs mere i Digitaliseringsstyrelsens egen vejledning.

Hvad er allerede gældende?
Selvom mange af AI Acts krav først får betydning fra august 2026, er dele af lovgivningen allerede trådt i kraft.
Det gælder blandt andet kravet om AI literacy. Kort fortalt betyder det, at medarbejdere, der bruger AI i deres arbejde, skal have de nødvendige kompetencer til at gøre det ansvarligt.
Samtidig er visse AI-praksisser allerede forbudt. For marketingafdelinger er det især værd at bemærke, at AI som udgangspunkt ikke må bruges til at analysere medarbejderes følelser ud fra eksempelvis ansigtsudtryk eller stemme på arbejdspladsen.
Det er netop derfor, flere af spørgsmålene i testen handler om medarbejdernes AI-kompetencer, transparens og ansvarlig brug af AI.
Hvad gælder fra 2. august 2026?
For de fleste marketingafdelinger er det især transparenskravene i AI Act, der bliver relevante fra 2. august 2026.
Det betyder blandt andet:
- Brugere skal oplyses, når de interagerer med en AI-chatbot eller AI-assistent.
- AI-genererede eller AI-manipulerede billeder, videoer og lydfiler, der kan forveksles med virkeligheden (deepfakes), skal oplyses som sådan.
- Virksomheder skal kunne vurdere, hvornår AI-genereret indhold kræver oplysning – og hvornår det ikke gør.
Det betyder ikke, at alt AI-genereret indhold automatisk skal mærkes.
En AI-genereret person, stemme eller video, der fremstår virkelig, er noget andet end eksempelvis billedforbedring, farvekorrektion eller en illustration, som ingen vil forveksle med virkeligheden.
Derfor handler det ikke kun om at bruge AI. Det handler om at bruge AI transparent.

Hvad med AI-genererede tekster?
Mange tror, at alle AI-genererede tekster skal mærkes. Det er ikke tilfældet.
AI Act retter sig primært mod tekst, der er genereret med henblik på at informere offentligheden om forhold af offentlig interesse. Det kan eksempelvis være emner som:
- Politik
- Sundhed
- Klima og miljø
- Samfundsforhold
Selv her gælder der undtagelser. Hvis et menneske har gennemgået, redigeret og taget redaktionelt ansvar for indholdet, vil oplysningspligten typisk ikke være relevant.
For de fleste marketingafdelinger betyder det, at almindelige:
- Blogindlæg
- Produktbeskrivelser
- Cases
- Nyhedsbreve
- LinkedIn-opslag
ikke automatisk skal mærkes, blot fordi AI har været involveret i skriveprocessen.
Tommelfingerregel: AI Act fokuserer langt mere på transparens omkring deepfakes, syntetiske personer, stemmer og chatbots end på almindelig marketingtekst.
Gælder mærkningspligten bagudrettet?
Som udgangspunkt er der ikke et krav om, at du går tilbage og mærker tidligere publiceret AI-indhold (udover naturligvis chatbots).
Men hvis AI-genereret indhold fortsat publiceres, genudgives eller anvendes efter 2. august 2026 i en situation, hvor transparenskravet gælder, bør I vurdere, om det skal mærkes.

Hvad bør I gøre nu?
Hvis testen har afsløret huller i jeres processer, så start her:
- Sikr, at jeres chatbot eller AI-assistent tydeligt oplyser, når brugeren interagerer med AI
- Sørg for, at medarbejdere, der bruger AI, har de nødvendige kompetencer
- Få overblik over, hvilke AI-værktøjer marketing bruger
- Fastlæg, hvordan I håndterer AI-genereret indhold, der kan kræve oplysning (og skriv det ned i interne retningslinjer)
Har I brug for vejledning, tilbyder vi kompetent AI-rådgivning.
Tøv ikke – vi er altid klar på en snak
Skal vi hjælpe jer med AI?
Vi tager altid meget gerne en uforpligtende snak om, hvordan AI kan skabe værdi i jeres forretning.