Vent venligst

Vi har modtaget din forespørgsel

Tak for din forespørgsel

. Vi sætter pris på muligheden for at drøfte dit projekt. Du hører fra os inden for 1-2 hverdage

På gensyn

Step 1 / 3

orange landscape
close icon

    Step 1 / 3 - Vælg projekttype

    Kom i dialog om dit næste projekt

    Send os en uforpligtende forespørgsel og få en realistisk pris idé på dit projekt.

    WebsiteWebshopDigitalt DesignSeoAnnonceringProgrammering
    Step 2 / 3 - Projekt information

    Beskriv dit projekt så godt du kan

    Step 3 / 3 - Dine oplysninger

    Vi har brug for dine oplysninger nedenfor

    november 25, 2021

    CPC – hvad er det og hvad skal du bruge det til?

    Tilbage til vidensunivers

    Thomas Østerkjerhuus

    Thomas Østerkjerhuus

    Kommerciel Chef & Partner

    Hvad er CPC?

     

    CPC er en forkortelse af Cost Per Click, og det er en betegnelse på et målepunkt, der bruges inden for online markedsføring, til at måle hvad et klik på dine annoncer har kostet i gennemsnit (klikprisen).

    Man finder sin CPC ved at dividere ens annonceomkostninger med antallet af besøgende på websitet.

    F.eks. 50.000 DKK i annoncekroner / 2.500 besøgende = CPC på 20 DKK.

    CPC er et kvalitativt målepunkt, som kan bruges til at evaluere om prisen man har betalt for noget trafik, har været for høj eller lav.

    Har man eksempelvis brugt 10.000 DKK for en kampagne, så kan det virke som værende mange penge, men hvis du har fået 1.000 besøgende på dit website for det beløb, så har du de facto kun betalt 10 kr. pr. besøgende du haft på dit website, hvilket jo sætter kvaliteten af din kampagne i et helt andet lys.

    Hvad bestemmer CPC’en?

    Klikpriserne bliver defineret af 2 parameter, som tilsammen afgør, hvad du betaler for den givne annoncevisning.

    • Konkurrencen
    • Din relevans

    Konkurrencen er den mest skelsættende faktor. Din CPC afhænger i høj grad af efterspørgslen på den målgruppe eller de søgeord, som du har målrettet dig imod. Hvem der får annoncevisningen afgøres ved en auktion – ja du hørte korrekt; en auktion.

    Hvad end om du gør brug af Facebook eller Google annoncering, så afholdes der en auktion, men i stedet for auktionshuset Bruun Rasmussen, så afholdes auktionen af en algoritme. På denne auktion byder du imod alle de konkurrenter, som ønsker opmærksomheden fra den målgruppe eller søgeord, som du har valgt.

    Den aktør med det højeste CPC-bud samt det mest relevante annonceindhold, vinder auktionen, og får dermed annoncepladsen og målgruppens opmærksomhed. Vinderen betaler 2. pladsens bud, Så hvis du har budt 10 DKK, men ham du vandt over bød 9,2 DKK, så betaler du 9,2 DKK.

    Disse auktioner sker på et millisekund, og der foretages millioner af auktioner dagligt.

    Groft opsummeret; Jo højere konkurrencen er omkring målgruppen jo højere CPC.

    Din relevans for målgruppen eller søgeordet, afgør i sidste ende den pris, du betaler. Man bliver vurderet på en skala fra 1 til 10, hvor algoritmen kigger på 3 parameter:

    • Annoncensindhold
    • Målgruppen
    • Forventlig klikrate

    Er man meget relevant så får man faktisk en procentuel rabat. Modsat hvis man er irrelevant, så skal man betale procentvis mere end 2. pladsens bud. Det er bare straffen for at være irrelevant. 😉

    Morgan vinder googles auktion om Google Ads klik

    Hvor høj skal ens CPC være?

    Selvom det ville være rart med et endegyldigt svar på dette spørgsmål, så findes det altså ikke – og tro mig du er ikke den første, som spørger.

    Hvad prisen på et klik bør være, afhænger slet og ret af, hvad trafikken er værd for dig. Så for at komme så tæt på ens optimale CPC-tal, så skal man kaste sig ud i at beregne en mini business case.

    Du skal kende følgende tal:

    • En gennemsnitlig kundes værdi
    • Konverteringsraten fra lead til kunde
    • Konverteringsraten fra besøgende på websitet til kunde

    Når man har disse tal, så kan udfylde formlen. Se eksemplet nedenfor:

    • En gennemsnitlig kunde er 50.000 DKK værd
    • 30% af alle leads bliver til kunder = gns. Leadværdi af 15.000 DKK
    • 1,5% af websitebesøgende bliver til et lead på = en gns. Besøgende er 225 DKK værd
    • Dit annoncebudget bør være ca. 20% af omsætningen fra kampagnen = et klik på have en CPC af 45 DKK

    Din CPC afhænger med andre ord af din business case.

    En lav CPC er ikke målet

    Jeg oplever ofte at der bliver rapporteret på CPC, som om ”jo lavere jo bedre” – svaret er bare ikke binært.

    Vi har jo lige lært at efterspørgslen og konkurrencen, hæver CPC’en. Den øgede efterspørgsel kommer af, at der er noget værdi at hente i den målgruppe, som man henvender sig til. Så høje CPC’er kan være et tegn på at målgruppen eller søgeordene har stort forretningsmæssigt potentiale, fordi dine konkurrenter er villig til at betale for den trafik.

    Samtidigt er en høj CPC heller ikke målet, det giver vist sig selv.

    Målet er at betale den pris pr. klik, som gør at du har råd til at købe så meget relevant trafik, som muligt, uden at du betaler for meget for irrelevant trafik.

    Jeg vil anbefale at man bruger min lille formel længere oppe, og så bruger den CPC, man når frem til, som benchmark for hvad ens CPC bør lyde på.

    Thomas Østerkjerhuus Kommerciel Chef & Partner
    Thomas Østerkjerhuus
    Kommerciel Chef & Partner
    Er Morningtrains helt egen ’Jack of all trades, master of none’. Thomas (eller Øster) har viden på tværs af hele organisationen, og han elsker at dele sin viden. Derfor har han over hans 7 år i forretningsudviklingsfaget haft 3 podcast serier, skrevet et utal af blogindlæg samt 2 ebøger.