Web
22. november 2024
WordPress – det oplagte valg
Skepsis og myter
Som digital rådgiver møder jeg ofte skeptiske blikke fra større virksomheder, når jeg nævner vi bl.a. arbejder i WordPress. “Er det ikke bare til blogs?”, “Er det ikke bare et simpelt usikkert site” eller “Kan det håndtere vores komplekse behov?” Det er gamle myter, og det er synd, hvis de danner grundlaget for, at både WordPress og ikke mindst vi som rådgiver bliver valgt fra pga. det.
WordPress er en fantastisk open source ramme, som på globalt plan tiltrækker nogle af de dygtigste udviklere. Det er en ramme, som mange udviklingshuse verden over, har taget til sig og gjort til sit eget.
Fra blogs til globale løsninger
Hos Morningtrain arbejder vi hver dag i en WordPress-virkelighed, hvor alt kan bygges og driftes i systemet. Vi kender det ud og ind og har skabt alt fra simple hjemmesider til avancerede multisites. Disse løsninger kan inkludere:
- Shops med komplekse produktkataloger
- Flersprogede hjemmesider
- Brugerdefinerede søgefunktioner
- Lækre, skræddersyede designfeatures
- Integrationer med ERP-, CRM- og betalingssystemer
Med andre ord er WordPress ikke begrænset til én type løsning – det er en ramme, der kan tilpasses og udvides til at dække næsten ethvert behov.
Enterprise uden omkostningen
Mange CMS’er markedsfører sig som enterprise-løsninger og kræver samtidig store licensomkostninger og bundne leverandøraftaler.
Med WordPress går vi en anden vej, for her får du:
- Ingen licensomkostninger – det er open source.
- En global talentpulje, der gør det nemt at finde dygtige udviklere.
- Muligheden for at undgå vendor lock-in.
Du slipper også for komplekse og dyre opgraderingskrav – i WordPress bestemmer du selv tempoet og løsningen.
Kan WordPress klare komplekse behov?
“Kan WordPress håndtere realtidsdata, store trafikspidser eller komplekse workflows?” Jepper. Når WordPress er opsat korrekt, kan det løfte alt fra tung databehandling til multibruger-miljøer med avancerede integrationer.
For virksomheder, der kræver fleksibilitet og skalérbarhed, er WordPress ofte et af de mest oplagte valg.
Hvad med sikkerheden?
Sikkerhed er ofte en bekymring, når WordPress bliver nævnt, men sandheden er, at sikkerheden primært afhænger af opsætningen og vedligeholdelsen. Med en professionel opsætning, løbende opdateringer og de rette sikkerhedsforanstaltninger kan WordPress være lige så sikkert som enhver anden løsning.
Hos Morningtrain prioriterer vi sikkerheden højt, både når vi bygger nye løsninger, og når vi drifter eksisterende systemer i vores serviceaftaler.
Skalérbarhed, når det gøres rigtigt – Valget for enterprise brands
Der er god grund til, at større organisationer ofte vender tilbage til WordPress, efter de tidligere har brugt sekscifrede beløb på at bygge deres sider på andre teknologiske platforme.
Skalérbarhed er set fra min stol en af absolutte fordele, som WordPress tilbyder.
Selv når du vokser, vil spørgsmålet altid være, om du ønsker, at dit team skal bruge tid på at bygge (og vedligeholde) den bedste platform, eller om du i stedet vil fokusere på at skabe den bedst mulige oplevelse for dine besøgende ovenpå den allerede bedste platform.
Når du hoster WordPress hos Morningtrain, bliver din hjemmeside hostet på en infrastruktur, der er bygget fra bunden for at maksimere rå ydeevne på alle niveauer. Vi ejer, driver og vedligeholder alt, der driver Morningtrains installationer.
Økonomisk fornuft og fleksibilitet
En af WordPress’ største styrker er det økonomiske aspekt. Platformen er ikke kun gratis at bruge, men er også gennem sin volumen noget af det mest konstant udviklende CMS der findes.
Samtidig er WordPress kendt for at være let at integrere med andre systemer, såsom:
- CRM-systemer
- Betalingsløsninger
- Annoncenetværk
- Automatiseringsværktøjer
Med andre ord er WordPress et fleksibelt værktøj, der kan tilpasses din forretning og vokse med den.
Er WordPress det rette valg for dig?
WordPress anno 2024 er en moden, robust og fleksibel platform, der kan:
- Skaleres med din forretning
- Tilpasses til komplekse behov
- Integreres med stort set alt
- Leveres uden skjulte omkostninger
CMS-valget er langtfra det vigtigste i din digitale rejse. Det er at finde en løsning, der matcher din forretning og dine mål. Min pointe er blot – vælg det ikke fra pga dit måske manglende kendskab til platformen.
Hos Morningtrain er vi specialister i at bygge skræddersyede løsninger i WordPress. Vi har endda udviklet vores eget WordPress-framework, Morningsuite, der sikrer høj ydeevne og en skræddersyet oplevelse.
Min opfordring er enkel: Lad os tage en uforpligtende snak om dine behov. Uanset om WordPress er det rette valg for dig eller ej, handler det for os om at finde den bedste løsning til din forretning.
PS: Du skal ikke vælge os, fordi vi er WordPress-eksperter. Du skal vælge os, fordi vi forstår din forretning og kan hjælpe dig med at nå dine mål – uanset hvilken platform, der ender med at blive løsningen.