AI
28. november 2025
Gemini 3 vs. ChatGPT: Hvor adskiller de sig?
Google har netop lanceret Gemini 3, og modellen springer direkte ind på toppen af LM Arenas brugertestede leaderboard.Men hvad betyder det egentlig i praksis?Og hvornår bør du vælge Gemini frem for ChatGPT, eller helt andre AI-modeller?

Lanceringen af Gemini 3, gør at man bør nørde AI-modellerne lidt, så man ikke risikerer at spilde sin tid ved at bruge den forkerte model, til den forkerte use case.
I denne artikel får du:
- Morningtrains anbefalinger baseret på kundecases og interne tests.
- Et overblik over de vigtigste forskelle mellem Gemini 3 og ChatGPT.
- Praktiske eksempler på brugsscenarier.
- En samlet tabel over alternativer og hvornår de er bedre eller dårligere.

Hvor adskiller Gemini 3 sig fra ChatGPT?
Selvom både Gemini 3 og ChatGPT ligger i toppen af generelle benchmarks, er der klare forskelle i styrkerne. Og netop disse forskelle er afgørende for, hvilken model der giver dig mest værdi i konkrete opgaver.
1. Gemini 3 gør det lettere at skrive komplekse, lange tekster
ChatGPT er stærk på tekst, men Gemini 3 har vist sig mere stabil, når opgaverne bliver lange, komplekse eller består af mange forskellige inputkilder.
I brugertest er Gemini 3 især bedre til at:
- Bevare fokus over lange tekststykker
- Holde sammenhæng på tværs af flere input
- Minimere gentagelser og logiske “slingrere”
Praktiske eksempler
- Få strukturforslag til store, komplekse whitepapers eller pitch decks.
- Sammensæt et Word-dokument med produktinfo, kampagnetekster og salgsargumenter – og lad Gemini skabe et sammenhængende første udkast til en landingsside.
- Giv den et internt notat eller referat, og få en kortfattet version, du kan dele med kolleger.

2. Gemini 3 gør det lettere at bygge små interaktive elementer
Google vægter brugerinteraktion højt! Det kan være interaktive elementer som beregnere, guides eller mini-værktøjer både forbedre UX og SEO.
Gemini 3 ligger nr. 1 i WebDev-kategorien og er særdeles stærk til kode.
Praktiske eksempler
- Få en prototype til en prisberegner baseret på dine egne variabler.
- Udarbejd et step-by-step modul, en quiz eller en interaktiv FAQ til en landingsside.
- Få et hurtigt koncept til en lille feature, som en udvikler senere kan bygge ordentligt.
Bemærk: Gemini erstatter ikke behovet for en programmør, men den gør processen fra idé til testbar prototype markant hurtigere.

3. Gemini 3 giver bedre indsigt i visuelt materiale
Her stikker Gemini 3 for alvor af fra ChatGPT.
Modelen er markant bedre til at aflæse screenshots, dashboards, slides og grafik. Samtidigt så kan den også pege på, hvad der fungerer, mangler eller forvirrer.
Praktiske eksempler
- Få en hurtig analyse af en landingsside baseret på et screenshot.
- Få feedback på slides og grafik, før de vises for kunder, bestyrelse eller team.
- Upload et GA4-dashboard og få identificeret tendenser, outliers eller fejl.
Det sparer tid.
Specielt i de situationer, hvor man normalt ville sidde og stirre på grafer i 20 minutter for at finde de samme pointer.

4. Gemini 3 gør det lettere at visualisere idéer tidligt
Når du skal konkretisere en idé, før den skal i design, kan Gemini 3 oversætte tekst til simple visuals bedre end ChatGPT.
Praktiske eksempler
- Lav et hurtigt layoutforslag til en landingsside, så alle er aligned, før designet går i produktion.
- Få en grov visualisering af en kunderejse uden at tegne den selv.
- Omsæt komplekse budskaber til simple skitser eller diagrams.
Gemini er ikke et fuldt designværktøj – men et effektivt værktøj til tidlig konceptualisering.

5. Gemini 3 gør det lettere at teste billedvarianter
Gemini 3 topper også inden for billedredigering, særligt når det handler om variationer af eksisterende billeder.
Praktiske eksempler
- Test små variationer af kampagnebilleder (farver, beskæring, elementer).
- Fjern eller tilføj objekter i et billede uden at skulle åbne Photoshop.
- Tilpas billeder til forskellige kanaler i ét workflow.
Det giver en hurtigere idéfase og mere effektiv A/B-test, før du går til endelig produktion.

Alternativer til Gemini 3 – hvornår giver det mening at vælge noget andet?
Selvom Gemini 3 er stærk, er det ikke nødvendigvis bedste valg til alt. Andre modeller har deres egne fordele, især på kreativitet, sprogfølelse og ren tekstkvalitet.
Her er et hurtigt overblik:
| Model | Bedst til | Dårligere til | Hvornår bør du vælge den? |
|---|---|---|---|
| Gemini 3 (Google) | Billeder, dashboards, kode, webdev, visualiseringer, komplekst input | Kreativ skrivning, tonegenkendelse | Når du arbejder visuelt, teknisk eller med komplekse datasæt |
| ChatGPT 5.1 (OpenAI) | Kreativ tekst, tone, dialog, forståelighed | Billeder, webkode, multimodale opgaver | Når du skal have sprogkvalitet, tone-of-voice, content eller idéudvikling |
| Claude 3.7 (Anthropic) | Lange tekster, juridisk/analytisk præcision, kontekstbevarelse | Billeder, kode | Når opgaven kræver meget struktureret, nøjagtig tekst og lang kontekst |
| Llama 3.1 (Meta) | Privat hosting, tilpasning, lave omkostninger | Multimodalitet, kompleks billedforståelse | Når du vil have fuld kontrol over din model in-house |
Hvad anbefaler vi?
Vi bruger alle store modeller dagligt – både i kundearbejde og vores interne AI-opsætning.
Vores nuværende anbefalinger:
- Til tekst: ChatGPT 5.1 eller Claude 3.7
- Til visuelt input, kode og interaktive elementer: Gemini 3
- Til AI-automatisering internt i virksomheden: Llama 3.1 eller Mistral (open-source)
- Til pitch, præsentationer og konceptudvikling: Gemini 3
I praksis ender de fleste virksomheder med at bruge 2–3 modeller, fordi de supplerer hinanden.