Vent venligst

Vi har modtaget din forespørgsel

Tak for din forespørgsel

. Vi sætter pris på muligheden for at drøfte dit projekt. Du hører fra os inden for 1-2 hverdage

På gensyn

Step 1 / 3

orange landscape
close icon

    Step 1 / 3 - Vælg projekttype

    Kom i dialog om dit næste projekt

    Send os en uforpligtende forespørgsel og få en realistisk pris idé på dit projekt.

    WebsiteWebshopDigitalt DesignSeoAnnonceringProgrammering
    Step 2 / 3 - Projekt information

    Beskriv dit projekt så godt du kan

    Step 3 / 3 - Dine oplysninger

    Vi har brug for dine oplysninger nedenfor

    december 5, 2022

    Sådan laver du gode LinkedIn annoncer

    Tilbage til vidensunivers

    Thomas Østerkjerhuus

    Thomas Østerkjerhuus

    Kommerciel Chef & Partner

    Du har kastet dig over LinkedIns Campaign Manager, og har slidt og slæbt med målgruppe udvælgelsen og den tekniske opsætning af dine kampagner, og nu taber du det hele på gulvet, fordi dine LinkedIn annoncer bliver noget halvhjertet noget, du hurtigt satte op.

    Dette oplever vi alt for ofte ude i virksomhederne. Så derfor har vi prøvet at samle vores råd, til hvordan du laver bedre LinkedIn annoncer til lead-generering.

    Det første råd er altid det bedste

    Det allervigtigste råd er det første. Når du skal køre annoncer på LinkedIn, så er det helt skelsættende for om den performer, ikke noget teknisk trylleri i annoncemotoren, eller små spidsfindige ”hacks”. Nej den primære årsag til en performende LinkedIn kampagner, er det indhold, som du tilbyder til din målgruppe, altså det materiale de modtager ved at udfylde formularen (brochuren, case study, whitepaper, ebog osv,).

    Hvad er så godt indhold? Jo det er faktisk relativt simpelt. Indhold som rent faktisk giver læseren værdi, i form a reel ny viden, indsigt, forståelse eller værktøjer, er godt indhold. Så når du udarbejder dit materiale, så skal du hele tiden tænke i om det genererer værdi for dine læsere, eller om du bare har lavet noget materiale, således at dit bureau kan køre LinkedIn annoncer?? Sidstnævnte for sjælden succes.

    Men det mindste man kan gøre, når man beder om folks opmærksomhed, er at kvittere med noget, der er deres opmærksomhed værdigt, og derfor har vi gjort os meget omhyggelige med denne ebog.

    Det I bør lave materiale omkring, er de informationer, som folk hyppigt efterspørger i et salgsmøde. Ud fra sælgernes input omkring hvad kunderne spørger til kan i dechifrere hvilket materiale de ville downloade.

    Det kan være:

      • Et case study der viser hvordan jeres metodik eller produkt gør den givne forskel
      • Viden i jeres felt (F.eks. hvordan man optimerer processer eller produktionsanlæg)
      • Interessante findings fra jeres marked. I har en masse erfaringer på tværs af virksomheder. I kan dele jeres findings.
      • En guide til noget hjælp-til-selvhjælp
      • Et priseksempel på en løsning.
      • Og meget mere.

    Screenshot af Morningtrain annonce

    Screenshot af Morningtrain annonce

    Brug tal i dine annoncer

    Ligesom i Google Ads annoncer, så kan du gavne at af tal i dine overskrifter. Det giver en kontekst til dine læsere, og et specifikt ”promise”. Derudover så er tal i øjenfaldende, hvad end om det er procenter, årstal, antal af cases, dage tilbage før messen åbner eller noget helt andet.

    Screenshot af Morningtrain annonce

    Placér dit primære budskab i overskriften

    Skriv dit primære budskab i overskriften, da læserne bruger dette felt til at forstå det overordnet budskab, af din lange tekst. Med andre ord så fungerer feltet som en slags ”hvorfor læser du det her”.

    Du kan faktisk også gaven af at have dit primære ”payoff” i billedematerialet, så længde, at du holder det kort. Ingen gider at læse meget tekst på et billede.

    Hjælp læserens øjne med emojis

    Brug emojis til at fremhæve dine pointer, du vælger selv hvor ”goofy” det hele må være. Og inden du siger ”man skal ikke bruge Emojis i erhverv”, så lad os lige stoppe dig. Alt du ser på LinkedIn er B2B, og du vil se mange virksomheder benytter sig af dem, netop for at guide deres læser.

    Screenshot af Morningtrain annonce

    Fang læseren “above the fold”

    Leg lidt med din ”above the fold”, så du får inkorporeret enten en cliffhanger eller den vigtigste del af dit budskab, i den tekst der er synligt før, at man klikker ’læs mere’.

    Farver fanger opmærksomheden

    Brug farver i dit visuelle materiale også gerne bevægelse. Begge ting er iøjnefaldende og gør derfor at flere læseres opmærksomhed fanges.

    Brug forskellige LinkedIn annonceformater

    Kast ikke din kærlighed på et annonceformat, men test trafik-, video-, og lead-kampagner af. Du ved ikke hvad der resonerer bedst hos din målgruppe, og det kan være at grunden til at din lead-genereringskampagne ikke fungerer, er fordi målgruppen er et sted tidligere i beslutningsprocessen, hvor man endnu ikke er klar til at give en virksomhed ens kontaktoplysninger.

    Ved at bruge forskellige formater, så ved du altså bedre hvor målgruppen befinder sig i beslutningsprocessen, og dermed ved du også bedre hvilken type content de skal eksponeres for.

     

    Derudover så leg med sproget. Gør dig umage med det du skriver, så det er forståeligt for målgruppen, og ikke bare så det lyder “tjekket”.

    God fornøjelse.

    Thomas Østerkjerhuus Kommerciel Chef & Partner
    Thomas Østerkjerhuus
    Kommerciel Chef & Partner
    Er Morningtrains helt egen ’Jack of all trades, master of none’. Thomas (eller Øster) har viden på tværs af hele organisationen, og han elsker at dele sin viden. Derfor har han over hans 7 år i forretningsudviklingsfaget haft 3 podcast serier, skrevet et utal af blogindlæg samt 2 ebøger.