ClickCease

Vent venligst

Vi har modtaget din forespørgsel
Tak for din forespørgsel

. Vi sætter pris på muligheden for at drøfte dit projekt. Du hører fra os inden for 1-2 hverdage
På gensyn

Step 1 / 3

orange landscape
close icon

    Step 1 / 3 - Vælg projekttype

    Kom i dialog om dit næste projekt

    Send os en uforpligtende forespørgsel og få en realistisk pris idé på dit projekt.

    WebsiteWebshopDigitalt DesignSeoAnnonceringProgrammering

    Step 2 / 3 - Projekt information

    Beskriv dit projekt så godt du kan

    Step 3 / 3 - Dine oplysninger

    Vi har brug for dine oplysninger nedenfor

    september 25, 2023

    Hvad betyder integration?

    Tilbage til vidensunivers

    Niclas Johansen

    Niclas Johansen

    Programmeringschef & Partner

    Integration er afledt af det latinske ord ”integrare”, som betyder ”gøre hel”. I relation til websites betegner en integration, at man får to eller flere processer, systemer eller tools til at arbejde sammen.

    Formålet med integrationer er, at de skal forbedre brugeroplevelsen ved at gøre det nemmere for brugeren at anvende flere systemer eller tools på én gang. Samtidig kan integrationer også frigive en masse værdifuld tid i din virksomhed, fordi de muliggør automatisering af manuelle processer.

    Morgan er ved at opsætte en RPA for at få automatiseret nogle af sine processer på sit website

    Spar tid med integrationer

    Der findes mange fordele ved at bruge integrationer. Integrationer muliggør f.eks. at tilføje flere funktioner til dit website. F.eks. kan du gøre det muligt at signere et dokument online, så kunden dermed undgår at skulle møde op hos dig fysisk for at underskrive dokumenter, og begge parter sparer altså tid.

    En anden fordel ved integrationer er som nævnt, at de kan automatisere manuelle processer, og derved kan de også være med til at reducere dine omkostninger. Et eksempel på dette kunne være, at du automatisk vil have ført ordredata fra din webshop over i dit økonomisystem, for at du på den måde undgår at skulle oprette ordren manuelt. Ved ikke at skulle gøre det manuelt, sparer du altså tid, som kan bruges på mere værdifulde opgaver i din virksomhed, fordi du nu ikke skal bruge så meget tid på manuelt, repetitivt arbejde.

    Morgan sidder og kigger på hvor meget tid han har sparet efter at have implementeret RPA på sit website

    Øg kvaliteten med integrationer

    I forlængelse af ovenstående kan en integration også hjælpe med automatisk at holde din webshop opdateret i forhold til lagerstatus, så både du og kunderne hele tiden kan følge med i, om alle produkterne er på lager eller ej.

    Ved at automatisere nogle manuelle processer vil fejlmarginen også automatisk falde, og ensartetheden af opgavernes udførsel vil stige, fordi opgaven tages væk fra menneskelige hænder, som uundgåeligt vil lave fejl. Dermed vil kvaliteten også øges.

    Eksempler på integrationer

    Der findes mange eksempler på website integrationer. Et eksempel er betalingssystemer, som kan integreres med dit website for at gøre det muligt for kunderne at købe produkter direkte fra websitet.

    Et andet eksempel på en integration er, når man kobler sit CRM-system som f.eks. Pipedrive eller Hubspot sammen med sit website. Her hjælper integrationen dig med at holde styr på de leads og kundeinteraktioner, du får gennem dit website.

    Endelig kan integrationer også bruges i kundeservicesammenhænge. En integration, som efterhånden er meget udbredt, er nemlig brugen af livechats på websites. Her integreres et live chat software til dit website for hele tiden at være tilgængelig og kunne svare på dine kunders spørgsmål.

    Morgan viser en integration på en tavle

    Kan din virksomhed drage nytte af integrationer?

    Hvis du er i tvivl om, hvorvidt det kunne være en fordel for din virksomhed at få udviklet integrationer, bør du spørge dig selv, om der er nogle processer eller arbejdsopgaver, som I bruger meget tid på? – Tid, som er mere værdifuld andetsteds i virksomheden.

    Tænk blandt andet over, om der er nogle af de systemer eller softwareprogrammer, I ofte bruger i virksomheden, hvor det kunne være en fordel, at de snakkede sammen? F.eks. for automatisk at overføre informationer fra ét system til et andet.

    Hvis du kan nikke genkendende til nogle af problematikkerne nævnt i blogindlægget her, kunne din virksomhed sikkert drage stor nytte af at få integreret nogle af jeres systemer og automatiseret nogle af jeres repetitive arbejdsopgaver.

    Niclas Johansen Programmeringschef & Partner
    Niclas Johansen
    Programmeringschef & Partner
    Er vores leder for Morningtrain programmeringsafdeling. Niclas har en baggrund som software ingeniør, og han har selv siddet i mange år som backend-udvikler. Niclas er en sand pionerer, når det kommer til nye teknologier, og metodikker til at skalere digitale forretninger.
    Hello there
    We can see that you are from Denmark. Would you like to switch to Danish?