Hvorfor bør man lave en brugertest?

Har du en indre superkraft der altid kan fortælle dig, hvad andre mennesker føler, mener og behøver uden først at være i dialog med dem?

Nej? – De fleste af os er desværre ikke født med superkræfter… men med brugertests kan du stadig være en hverdagshelt, for dem der behøver dig. 

Hvad er en brugertest?

Brugertests anvendes både når der skal udvikles løsninger eller revideres på allerede eksisterende koncepter.

Brugertests udspringer af det kvalitative forskningsfelt med fokus på observations studier & interviews, for at skabe indsigter og hjælpe dig med at forstå de menneskelige behov, hos dem der behøver dig mest.

Brugertest fokuserer på at teste mennesker og deres adfærd når de forbruger eller anvender en løsning. Brugertests sikre, at kundens præferencer bliver inkluderet i processen, når der designes løsninger.

Men hov… Skal man så interviewe hele verden?

Nej – for når vi laver brugertest, lyder tommelfingerreglen at; testes der 5-8 personer, så har vi med stor garanti afdækket ca. 75 % af de fejl og faldgrupper der måtte eksistere.

Brugertest går desuden hånd i hånd med brugervenlighed, da formålet med at lave brugertests, grundlæggende ligger i behovet for at optimere brugeroplevelsen hos en given løsning.

*Hvis du bare gerne vil have formlen/rammerne til selv at kunne udføre en brugertest, så hop ned til afsnittet ”Metoden”, ellers så god læselyst. 

Så hvornår og hvem hulen laver så disse bruger tests?

I princippet kan alle udføre en brugertest, og du har med garanti deltaget i én, helt uden lige at tænke over det. F.eks. når du en sjælden gang imellem har snuppet den gratis smagsprøve i Bilka på din indkøbstur. En sådan brugertest har med garanti målt på flere af dine præferencer, som eks: 

• hvad smager du først på?
• hvad tager du 2 gange af?
• køber du produkt med, når du forlader standen?
• hvad siger du om produktet før, under og efter oplevelsen?

Disse parametre afslører eks. ”din investerings interesse”, ”din smags præference”, ”produktets visuelle performance” samt ”produktets funktionsmæssige behovsdækning”.

Så tænk over det, næste gang du lige hapser en gratis frikadelle fra delikatessens smagsprøve-fad. Intet her i verden er gratis. 

Brugertests laves derfor altid med det formål, at få indsigt i hvordan mennesker interagere med et produkt, og hvordan designobjektet formår at efterleve menneskets mange behov.

Case – Brugertest af kaffe præference

Kaffe er et internationalt produkt, som de fleste kender til… Du kan garanteret allerede forestille dig hvordan en ny brygget kop kaffe dufter og måske endda genkalde dig følelsen af koppens varme i din hånd, samt fornemme stemningen af selvforkælelse lige i det du tager den første tår (alt dette kan du genkalde dig… Altså, hvis du overhovedet er typen der drikker kaffe.).

Så hvordan skal den første tår så smage? –dette vil jeg slet ikke begynde at generalisere da det er en subjektiv præference, der kan variere på tværs af internationale kulturer, produkter og kafferitualer. 

Så hvis man som virksomhed gerne vil undersøge hvilke smagsnoter de fleste fynboer foretrækker, kan man tilgå undersøgelsen her dualistisk, for at optimere kaffens smagsoplevelse. 

Fra kvantitative datarapporter = På statistikker kan man måske se at fynboerne foretrækker plantemælk i deres Instant-kaffe, men hvorfor afsløres ikke? 

Fra kvalitative brugertests = Brugertests hjælper os til at forstå hvorfor en forbruger vælger som de gør, og ligeledes kortlægge hvornår et adfærds – forbrugsmønster kan optimeres.

Metoderne

Hvordan griber jeg en brugertest an, og hvad skal jeg have forberedt?

Kort sagt er det anbefalelsesværdigt at udvælge en metode (her findes der et hav af tilgange) og derfra finder en håndfuld participanter ud fra metodens ramme.

Derudover skal du have et åbent sind og være klar på at anerkende, at du med stor garanti ikke kender svaret på testens udfald på forhånd.

Er du den ansvarshavende for brugertesten, skal du som minimum sikre at testen tager højde for følgende punkter:

•  Udvælgelse af brugertest metode
• Opsætning af brugertesten, planlæg hvilke opgaver der skal gennemgås, samt det forventet tidsforbrug.
• Rekruttering af testpersoner (tilfældig udvælgelse eller segmenteret grupper)
• Afvikling af tests inkl. dataindsamling via noter & testvideo.
• Informationer om praktikaliteter til dine testdeltagere samt belønninger.
• Et GDPR-komplians underskrifts dokument for dataindsamlingen.
• Udarbejdelse af en rapport med anbefalinger, problemstillinger, skærmbilleder og evt. mock-ups.
• Opfølgende møde med interessenter, for en præsentation af data samt anbefalinger

 En lille håndfuld eksempler på metoder (beskrevet ud fra kaffeanalogien) kan ses i de nedenstående afsnit.

Cowboytesten

Navnet kommer fra tanken om en cowboy-duel, hvor man på rekordtid skal nå at identificere sit mål, og på et spit sekund reagere med sit bedste forsøgs-skud.

Den bliver også kaldet en ”Quick and dirty”-testing, men formålet er det samme: at lade mennesker interagere med dit produktet/design i 1, 5, eller 10 min. for hurtigt at se hvordan det tages imod, og om brugerne kan finde ud af at anvende/aflæse designet.

Ved kaffeeksemplet ville man eventuelt opsætte 15 forskelligt formet krus/kopper/glas foran forbrugeren, og bede dem om at hæle en kop kaffe op.

Man får her hurtigt indblik i valgprocessen, og om det hjælper eller forhindre brugeren at vælge, med det øget antal muligheder præsenteret for dem.

Til denne type test kan det anbefales at optage handlingen, da reaktionerne kan være så hurtige, at det er svært at få alle indtryk med.
Med denne test får du svar på en række afgrænset spørgsmål med åbne svar, der kan give jer en forståelse for hvorledes produktet er aflæselig eller bør re-designes.

Think aloud testen

Denne test er en overbygning til Cowboy testen, og tager udgangspunkt i at efterprøve produktet, imens respondenten/forbrugeren konstant deler sin oplevelse.

Respondenten bliver dertil instrueret i konstant at tale højt, og sætte ord på alle deres tanker, overvejelser, forventninger og frustrationer, under hele forløbet, så alle indsigter kan medregnes i optimeringen af et fremtidigt design.

Tester man en kaffe drikker, kunne man bede personen om at starte med at brygge sin kaffe, og undervejs dele, hvilket ritual de følger op til at kaffen er drikke klar.

Derefter kan der testes imens de drikker kaffen, for at få endnu et lag af indsigter, der kan hjælpe os til at forstå om i forhold til f.eks. om kaffen er for varm, kold, bitter eller sød til dem. Det kunne komme i form af spørgsmål som: hvad tænker du om smagen el. temperaturen. – Der kunne også spørges ind til, ”hvorfor lader du din ske blive i koppen” el. hvad forbinder du duften og smagen med”.

Med denne test får du en ny forståelse for brugerfladen, brugervenligheden og brugerlysten, hos en gruppe respondenter.

Ekspertgennemgang

Denne tager udgangspunkt i eksperternes forståelse, tanker, overvejelser, forventninger og frustrationer til produktet.

Her ville du få andre kaffeeksperter til at bedømme oplevelsen af produktet, og i højere grad komme med anbefalinger til direkte forbedringsforslag for det endelige design.

Det kunne f.eks. være at en kaffe ekspert fra Espresso-house eller fra kaffehuset Bryg i Vejle, begge steder huser mennesker der lever og ånder for kaffen.

En ekspert bliver inddraget fordi de ser og oplever hele paletten og fremhæver de mindste detaljer til forbedrings-mulige elementer, eks. ved at anbefale en bestemt håndtering af det specifikke produkt, med udtagelser som: ”kaffen ville være blevet mindre bitter hvis du brugte 60 graders varmt vand, frem for 90 grader” el. ”kaffen ville dufte bedre serveret i et U-formet krus end fra et V-formet glas fordi det passer bedst med bønnerne af type X”.

Med denne test hæver du kvaliteten af produktet, brugerfladen, og brugervenligheden gennem et eksperttjek for kvalitetskontrol, der ofte har til formål at føre til et kvalitetsstempel.

A/B testen

Denne kendes også som en splittest, og metoden skiller sig ud fra de overstående metoder, da den ofte giver et mere kvantitativt resultat.

Formålet er at der testes ud fra en opdeling af i 2 grupper, deraf navnet splittest, hvortil den ene gruppe modtager det originale design, imens den anden gruppe modtager det nye.

Men man kan også opdele ved at kigge på designet, og f.eks. udspørge en gruppe respondenter om de helst ville købe kaffe-pose A elle Kaffe-pose B, udelukkende på baggrund af design.

Metoden anvendes derfor oftest på grafiske UI-elementer, f.eks. ved CTA-knapperne i en mail, hvor man ønsker at afklare hvilket visuelt layout, der har den bedste effekt på modtageren.

Formålet med metoden er at man (meget ligesom en benchmarking metode far markedsføring) vurdere de grafiske elementer ud fra målbare parametre, som; ”hvor lang tid brugte respondenterne før de fandt den rigtige knap” eller hvilket design fik flest mennesker til at trykke på knappen.

Metodens essens er kort sagt at man afprøver flere kombinationer, men på forskellige grupper, for at vurdere hvilken kombination/hvilket design der fungerer bedst.

Ansvarsfordeling

Hvad er mit ansvar når der skal afholdes en brugertest:

Prefase:

• Bearbejd tidligere rapporter for anbefalinger og problemstillinger.
• Opsæt brugertest samt hvilke opgaver der skal løses.
• Forbered en kontrakt der forklarer GDPR forholdende af undersøgelsen (at testpersonerne er ok med at du gemmer dataene).
• Forbered det værktøj/element der skal testes samt medbring afrapporterings redskaber.
• Design en rapport logbog med: problemstillinger, skærmbilleder og evt. mock-ups.
• Book lokation til selve testen.
• Find testpersoner og rekrutter med afsæt i relevans til dit produkt eller problematik. (husk 5-8 brugertests påviser ca. 75% af alle problemer) .

Administration:

• Opsætning af testlokale inkl. video udstyr.
• Gennemgang af GDPR og datahåndtering.
• Afvikling af testen med 30-60 min per respondent. (inkl. testvideoer)
• Beløn dine testdeltager.

Efter afholdelse: 

• Efterbehandling af indsigterne og videomateriale.
• Drøft disse i en datagruppe, eller afhold en workshop for at supportere hinanden i databehandlingen.
• Udarbejd en rapport med anbefalinger, problemstillinger, skærmbilleder og evt. mock-ups for forbedringer.
• Opfølgende møde med præsentation af anbefalinger, samt dialog om rapportens indsigter og anbefalinger til forbedringer.

Målet

Så hvad enten du ønsker at lave en brugertest, for at finde fald grupper, fejl og mangler, eller for at få øget din bevidsthed og efterprøvet hvilke løsninger dine kunder foretrækker, så er brugertest et fantastisk værktøj til at efterprøve succesraten af designs på virkelige mennesker.

I Morningtrain bruges dette som en utrolig effektiv måde at få indsigter fra brugernes adfærd digitalt, og til at teste websites for optimale købs flow og funktionaliteten for informations placering.