januar 22, 2016
august 14, 2022
Vent venligst
Step 1 / 3
Du laver en god “om os”-side ved at have fokus på følgende seks områder:
Det er nemlig her, du kan vinde troværdighed hos kunderne, hvis din side fremstår skarp og overskuelig.
Hvis du snart skal oprette en ny hjemmeside, vil du sikkert gerne have helt styr på dit tekstarbejde, så du fremstår professionel og med orden i tingene.
Et af de steder du virkelig kan gøre en forskel er på den obligatoriske ”om os”-side, som ofte er den første, man besøger som ny kunde eller interessent. Det er derfor afgørende, at den står helt skarpt fra starten.
En af de vigtigste huskeregler, når du skal skrive en god ”om os”-tekst, er, at du skal være ærlig hele vejen.
Hvis du fortæller nøjagtig det samme som alle andre, så mister du muligheden for at skille dig ud fra mængden, og folk vil ikke rigtig huske, hvad de lige har læst. Det kan koste kunder på din side.
Sørg for at fortælle noget, som reelt har en betydning.
Du skal selvfølgelig ikke afsløre hemmelige oplysninger, men vær ærlig omkring nogle ting, så læseren lærer dig bedre at kende.
Det kunne f.eks. være omkring følgende:
Passion er et nøgleord, når du laver en ”om os”-side.
Du bør lade dine læsere vide, hvad du virkelig brænder for, og hvorfor du brænder for det.
Start f.eks. med en lille anekdote, som kan lede til forklaringen på, hvorfor det er blevet denne branche.
Det behøver ikke involvere bestemte personer, men derfor kan historien sagtens gøres personlig.
Det er altid en god idé, hvis du kan åbne lidt op for ”godteposen”.
Der er ingen grund til at holde dig tilbage, når du forklarer, hvorfor branchen er så interessant, for hvis du ikke synes det, hvordan vil du så overbevise kunderne om det?
En af de ting, du kan gøre for at pifte din ”om os”-side op, er at vise dine medarbejdere med et billede – og med en beskrivelse af dem.
På den måde giver du dine besøgende muligheden for at lære virksomheden og de enkelte medarbejdere at kende.
Derfor er det også nemmere for dine besøgende at identificere dig med din virksomhed, fordi de nu også kender lidt til dem, som sidder bag skærmen.
Morningtrain gør det f.eks. sådan her:
Det er en god ide at linke til personernes sociale profiler, så det er let og hurtigt at danne sig et overblik over hvem, der er den rette person at kontakte.
Du kan indsætte små ikoner under hvert foto, så det hele bliver mere personligt og let at komme videre med at tjekke personernes bag og deres baggrunde.
Nogle vil rigtig gerne læse en masse, og andre vil virkelig gerne være fri.
Det kan derfor være en god idé at lave en ”om os”-video, som er tilknyttet teksten.
Her kan man klikke og høre mere om virksomheden, hvis man ikke har lyst til at læse. Videoer er generelt mere og mere populært på nettet, så hvis du har ressourcerne, bør du få produceret sådan en.
Du skal altid fortælle dine kunder, hvorfor du gør, som du gør, og hvordan du gør det.
Fortæl dem, hvilket behov, de har, så de indser, at de er havnet det rette sted.
Du skal ikke stille spørgsmålstegn ved, om de er interesserede – du skal selv fortælle dem, at de er det.
Og det gør du bedst ved at være tro mod dig selv og det produkt eller den ydelse, du sælger.