ClickCease

Lad Morningbound være din digitale marketingafdeling

Web

3. juni 2024

Mennesker før teknologi

CMS er ikke kongen

Halvdelen af alle nye potentielle kunder vi har kontakt med i Morningtrain, kredser om CMS-valget som et af de mest centrale når de smager på bureauer. Det er dog en risikabel og misforstået vej at slå ind på. Min erfaring som først kunde og nu bureauleder er at valget på en god dag kan klemme sig ind på en top-5 over centrale punkter i leverandørvalget.

Der findes mange vigtige valg i livet. Din livspartner, dit første hus og ikke mindst din digitale leverandør. Du er landet hos et digitalt bureau, så det følgende er selvfølgelig nogle pointer, du bør skubbe øverst på din prioriteringsliste, når du vælger bureau. Til de andre vigtige valg i livet har jeg selvfølgelig smidt et par links i bunden – så kan du komme hele vejen rundt, nu du er i gang.  For hvordan finder du vej i den store jungle af seje leverandører? Skal det være stort eller småt? Eller lokalt, nationalt eller ligefrem internationalt?  Har du hørt om nogen eller arbejdet sammen med nogen før? Kender du egentlig din egen ”smerte” til bunds; hvad er det, der ikke fungerer, og hvilke potentialer er det, du selv mener at have set?

Dit valg af leverandør kan være forskellen på bare at komme i mål og at vinde løbet. I enkelte uheldige tilfælde kan det forkerte leverandørvalg skade din forretning, så du i en periode slet ikke deltager i løbene. Et forkert leverandørvalg kan se ud på mange måder, men en fejl, du bør undgå, er hovedpointen i dette blogindlæg – lad ikke teknologi kommer før mennesker.
 

Mit navn er Peter Risbro Brix, og jeg er kommerciel chef i Mornings. Du møder typisk mig eller en som mig i de første dialoger om dit udviklings- eller marketingprojekt.  Jeg er forretningsudvikler og idémand af natur, og jeg elsker at få lov at byde ind på spændende problemstillinger, som I kunder står med. Det er bare ikke altid, vi helt får lov, og det er en skam – for os alle 😀

Først lidt ultrakort baggrund om mig. Jeg har stået for indkøb af hjemmesider og andre digitale løsninger i hele mit arbejdsliv, siden dette begyndte i 1999. Det er blevet til mange runder som projektleder og intern tovholder på især webprojekter.

Alle mine projekter er typisk startet ved smerten ved ens nuværende hjemmeside eller digitale situation. Det bliver over tid til interne snakke om timing, fremtidsdrømme og sidst men ikke mindst et budget. Så er processen i gang. Spændende!  

Når først de emner har modnet sig, skal man finde en leverandør. Tit kender man nogen, man har brugt før, så dem snakker man som regel med.

Men hvad så, hvis man skal eller ønsker at spørge andre? Min oplevelse både fra to år på leverandørsiden og som kunde i 20 år er, at der ofte sniger sig et teknologisk kriterie ind – ofte lidt ukritisk og måske endda ligefrem smådovent.

CMS bør ikke være på din top 3

I de tilbudsrunder, vi taber i Morningtrain, er en fast genganger, at vi blev valgt fra i en indledende fase pga. CMS. Meldinger som ”Vi er vant til at bruge Umbraco, så det krævede xx kollega, at vi fortsatte med,” eller ”vi har en integration til Episerver, så det skal vi fortsætte med,” er noget, vi ofte hører.

I dette blogindlæg vil jeg derfor give mit indspark til, hvorfor du ikke bør vælge leverandør efter, hvilket CMS-system der arbejdes i. Jeg mener ikke, at det emne bør være i top 3, når du vælger dit bureau til eller fra. Det er ikke helt ligegyldigt, men på den store skala og bundlinje så alligevel næsten.

Moderne CMS-systemer er alle pålidelige og brugervenlige

Jeg har prøvet at arbejde professionelt i de fleste gængse CMS-systemer. De kendte store systemer som WordPress, Drupal, Shopify, Episerver, Umbraco og Joomla skuffer dig næppe, hvad angår sikkerhed, skalerbarhed og brugervenlighed. De leverer alle sammen det, du forventer. De er langtfra ens, men det er bare ikke dette valg, der afgør, om din investering har en ROI på 0,8, 3 eller 5.

WordPress er verdens mest benyttede CMS (omkring 62% af alle websites på verdensplan i 2024). Det kan bruges af amatøren, der skal lave en hjemmeside om sine Bonsai-træer og til nogle af verdens største firmaer og organisationer, der er afhængige af systemet for at drive deres forretning.  Vi elsker at arbejde i WordPress, men det er slet ikke derfor, du skal vælge os som leverandør – mere om det lidt længere nede.

Det ukendte bøvl – skifte CMS

Vanens magt er stærk og svær at udfordre. De fleste, der skal have webudvikling, har præferencer eller kendskab til noget fra tidligere. Måske er man igennem mange år vant til at arbejde i et bestemt CMS.  Jeg har på to år som kommerciel chef i Mornings oplevet en del, der i sidste ende valgte bureauer fra for at kunne fastholde det CMS, som en eller to kolleger var vant til at bruge. Altså inden de reelt havde mødt bureauet og talt om alt det vigtige. Det er virkelig ærgerligt, og et stort vækstpotentiale man brænder på vanens bål.

Jeg har endnu ikke oplevet, at et CMS-skift gav anledning til brugerproblemer, der ikke blev løst hurtigt i udviklingsfasen.  Det er uanset, om man er gået til eller fra f.eks. WordPress.
I vores udviklingsprojekter er CMS-oplæring en fast del af forløbet. For uanset om man er ekspertbruger i Drupal, Umbraco eller WordPress, så ændrer de systemer sig løbende. Så den nye CMS-installation vil ofte også have nye elementer, muligheder og udseende end det, man var vant til.

Min top 3 – dette skal du overveje i dit leverandørvalg

Okay – jeg mener ikke, at CMS er det mest afgørende for dig. Men hvad skal du så sortere efter? I min optik er der ingen vej uden om at bruge en god mængde tid på at mødes og få styr på disse tre elementer

  1. Den menneskelige relation
  2. Forretningsudviklingen
  3. Design, proces og support


1) Det første parameter, du bør vælge eller fravælge leverandør efter, er, om der er en faglig og menneskelig kemi. Dette er fundamentet, der arbejdes ud fra. En tillid til ekspertise, rådgivning og leverance. I Morningtrain stiller vi mange spørgsmål i lang tid, fordi vi har brug for at forstå jeres forretning og udgangspunkt. Hvilken smerte skal vi løse, hvilke potentialer kan vi forløse?

2) Det leder mig hen til punkt to, som er mit hjertebarn – forretningsudviklingen. For min skyld kunne det være overskriften på vores hjemmeside. Det er, hvad vi laver. Er kemien god, bør du vurdere dit næste bureau efter, om de interesserer sig for din case, uanset hvor stor kompleksiteten er.  En god forretningsudvikler finder frem til kernen og de mest effektive digitale skridt ud fra jeres udgangspunkt. Det kan være, at scopet på opgaven er langt mindre, end du forventede. Det kan også være, at der viser sig et tydeligt digitalt vejkort, som forretningen skal investere i de næste 10 år. Evnen til at forstå forretning gælder også, når webprojektet er overstået, for her kan der blive fulgt op og videreudviklet, og nye muligheder opstår, når blot fokus er rettet den vej.

3) Det sidste meget vigtige element i valg af leverandør er processerne i udviklingsfasen. Hvordan arbejder leverandøren med koblingen mellem forretningsudvikling, design, udvikling og efterfølgende support? Mange gange har jeg været skuffet over, at koblingerne blev for svage fra det ene element til det næste. Eller at supporten var uklar og uden det touch af forretningsudvikling, man stadig kan forvente af sin leverandør 6 måneder efter, at ens nye flotte løsning er lanceret.

Mit afsluttende budskab er derfor – stol på, at det teknologiske valg kan komme langt senere. Det kan være et blødt kriterie og ikke det knock-out-kriterie, jeg selv har været en del af på begge sider af bordet.

Den sande ROI i din nye løsning ligger i de ideer, der skabes i designet, den løbende markedsføring og ikke mindst den gennemgående strategiske forretningsudvikling. Brug tid på at mødes med de leverandører, I overvejer, og lyt efter, om interessen for din forretning er lige stor alle steder.

KONTAKT OS

Første skridt i din forretningsudvikling

Vi venter allerede i spænding på at høre fra dig! Vi elsker at hjælpe virksomheder med noget på hjerte, som har digitale udfordringer, som vi kan løse sammen.

Rugaardsvej 55A 1. TV
5000 Odense C
Dampfærgevej 27-29 st.
2100 København Ø
Skriv til os
Book et møde
Job og Karriere Find kontaktperson
Skriv til os

Første skridt i din forretningsudvikling






    Du er en stjerne

    Tak for din henvendelse

    Du skulle nu have modtaget en bekræftelsesmail.
    Vi kigger på din henvendelse og vender retur hurtigst muligt.

    Ha´ en rigtig god dag ☀️

    Book møde

    Snak med os når det passer dig bedst!

    Hvonår?

    Vælg dato

    Ledige tider

    Book møde

    Tak! - Vi skal bare lige vide lidt mere om dig






      Du er en stjerne

      Tak for din henvendelse

      Du skulle nu have modtaget en bekræftelsesmail.
      Vi kigger på din henvendelse og vender retur hurtigst muligt.

      Ha´ en rigtig god dag ☀️

      Tilmeld nyhedsbrev

      Få de seneste nyheder og trends




        Du er en stjerne

        Tak for din henvendelse

        Du skulle nu have modtaget en bekræftelsesmail.
        Vi kigger på din henvendelse og vender retur hurtigst muligt.

        Ha´ en rigtig god dag ☀️