5 hyppige fejl du skal undgå i din Facebook-annoncering

Du bør undgå følgende 5 fejl, når du arbejder med din Facebook annoncering:

1. Du spilder dine penge med Boost-knappen
2. For brede målgrupper giver elendige målgrupper
3. Lad være med at benytte “Interesser”, Facebook ved ikke hvad folk interesserer sig for
4. Generiske genaktiveringskampagner bliver ignoreret af brugerne
5. Annoncer aldrig på Facebook uden et klart formål

Vi uddyber hvert punkt her nedenfor.

1. Boost-knappen er penge ud ad vinduet

Det kan være fristende at trykke på Boost-knappen, når Facebook siger, at du med få klik kan nå ud til mange flere. Sandheden er dog, at mens dit opslag bliver vist for flere mennesker, så har Boost-knappen kun en brøkdel af de funktioner, som Facebooks rigtige annonceværktøj, Ads Manager, har.

Med andre ord: Når du bruger Boost-knappen, har du næsten til ingen kontrol over, hvem dine annoncer bliver vist til, og hvordan dine annoncekroner bliver brugt.

I Ads Manager kan du derimod:

• Vælge annonceplaceringer
• Vælge start- og slutdato
• Vælge annonceformater
• Vælge optimeringsobjektiv (dvs. hvad Facebook skal fokusere på at skaffe dig mest af for dit budget)
• Oprette detaljerede målgrupper f.eks. tidligere besøgende på din Instagram-profil m.m.

Vigtigst af alt er, at du får data over din kampagnes performance, så du ved, hvordan du skal flytte rundt på dit budget for at få mest ud af din indsats.

Kort sagt: Hold dig langt væk fra Boost-knappen – den er ikke andet end en handicappet udgave af Ads Manager.

2. Brede målgrupper er elendige målgrupper

Det er helt naturligt, at du gerne vil have, at din kampagne når ud til så mange som muligt (hvem vil ikke det). Men når du laver for brede målgrupper, spreder du dit budget så tyndt ud, at du intet får ud af dine penge.

Et eksempel kunne være, hvis man målretter sig mænd og kvinder i alderen 18-65+ år i hele Danmark. Det er alt, alt for bredt, og man har ingen chance for at vide, hvilke dele af målgruppen performer bedre end andre.

Det, du i stedet skal gøre, er at opdele din målgruppe i mindre segmenter og prioritere de mest relevante til en start. Facebook sidder på en masse spændende demografisk data såsom:

• Civilstand
• Jobtitel
• Uddannelse
• Antal børn
• Livsbegivenheder som forlovelse og bryllup m.m.

Hvorfor ikke udnytte dataene, og få en fokuseret indsats? Hvis du f.eks. sælger børnetøj i str. 0-10 år, kunne en målgruppe være kvinder i alderen 28-48 år med børn i alderen 1-12 år. Er du en lokal virksomhed, der sælger til lokale, ville det derudover være oplagt, at du målretter dig dit geografiske nærområde.

Når du så ser, at de nuværende segmenter begynder at blive udtømt eller performer dårligt, eller du får allokeret flere annoncekroner til din indsats, så kan du tage de næste på listen og køre videre med dem.

3. Facebook kan ikke finde ud af at bruge ”Interesser”

Forestil dig, du er en virksomhed, der sælger computerspil, og du vil annoncere overfor alle Facebook-brugere, som interesserer sig for gaming. Her ved Facebook ikke, hvem der er mest relevant for din annonce:

Den unge mand, som er aktiv i samtlige gamingrelaterede grupper, og som følger alle de store spiludviklere

eller

den middelaldrede kvinde, som har Candy Crush installeret på sin telefon.

Undgå derfor at bruge ”Interesser” til at definere din målgruppe – Facebook kan nemlig ikke finde ud af, hvad der er reelle interesser ud fra brugernes aktiviteter.

Brug i stedet de databaserede attributter til at definere din målgruppe f.eks. alder, uddannelse, stillingsbetegnelse osv., for disse er baseret på fakta, ikke gisninger.

4. Generiske genaktiveringskampagner bliver ignoreret

En evig oplagt målgruppe er mennesker, som allerede har besøgt dit website. De har allerede vist en interesse i dig ved at besøge dit website – hvorfor ikke prøve at nå ud til dem og få dem til at gøre mere?

Men når du laver en genaktiveringskampagne, må den ikke være en tro kopi af det, man ser på dit website. For det content har målgruppen allerede set. I stedet er du nødt til at give dem noget nyt eller andet information i dine annoncer for at få dem op ad stolene.

Rabatter, whitepapers, USP’er, FOMO (fear of missing out) er gode incitamenter til at få tidligere besøgende til at interagere med dig igen.

5. Annoncer aldrig på Facebook uden et formål

Kør kun annoncer på Facebook, hvis du ved, hvad du vil opnå – ellers er det spild af både tid og penge.

Spørg dig selv: “Hvorfor annoncerer jeg på Facebook?”
Hvis svaret er, at det er, fordi dine konkurrenter gør det, eller at det er bare noget, man gør, så stop op, og få styr på dine målsætninger, inden du får kastet alt for mange penge ned i et sort hul.

Derudover er det en fordel, hvis du i dine overvejelser ikke kun tænker i synlighed, trafik, konverteringer m.m. på den korte bane og som isolerede aktiviteter.

For du kan nemlig udnytte Facebook til at skabe et længere automatiseret flow, hvor du udsætter din målgruppe for forskellige annoncer, tilbud, indhold m.m., alt efter hvordan og hvor meget de indtil videre har interageret med dine kanaler og dit indhold.

Nedenfor har du en skitse over, hvordan et sådan flow kunne se ud. Klik på billedet for at se det i fuld størrelse.

Facebook er faktisk et ret sofistikeret værktøj, når det kommer til marketing automation, så tænk gerne dine Facebook-kampagner ind i en større, holistisk indsats, som både involverer betalt og organisk markedsføring.

Jeg håber, du kan bruge rådene til at lave nogle endnu skarpere Facebook-kampagner.