Vent venligst

Vi har modtaget din forespørgsel

Tak for din forespørgsel

. Vi sætter pris på muligheden for at drøfte dit projekt. Du hører fra os inden for 1-2 hverdage

På gensyn

Step 1 / 3

orange landscape
close icon

    Step 1 / 3 - Vælg projekttype

    Kom i dialog om dit næste projekt

    Send os en uforpligtende forespørgsel og få en realistisk pris idé på dit projekt.

    WebsiteWebshopDigitalt DesignSeoAnnonceringProgrammering
    Step 2 / 3 - Projekt information

    Beskriv dit projekt så godt du kan

    Step 3 / 3 - Dine oplysninger

    Vi har brug for dine oplysninger nedenfor

    oktober 2, 2022

    Hvad er linkbuilding?

    Tilbage til vidensunivers

    Dennis Clement Jacobsen

    Dennis Clement Jacobsen

    Linkbuilding Specialist

    Linkbuilding er en SEO-disciplin, hvor man aktivt søger at få eksterne websites til at linke til en specifik side på sit eget website. Man kalder de links, som linker til ens website for backlinks. Der er mange forskellige metoder, som linkbuilding-specialister  kan bruge til at skaffe disse backlinks såsom blogposts, sponsorerede artikler og mentions.

    Du ved nu, at linkbuilding handler om at få andre sider til at linke ind til dit website ved hjælp af en masse forskellige metoder, så nu giver alt pludselig mening for dig ikk? – Ikke helt, vel? Jeg brugte selv en del tid på at få en god forståelse, hvad det abstrakte begreb handler om, men bare rolig – Her kommer en lavpraktisk forklaring af linkbuilding, som jeg er sikker på, at du kan forstå.

    Morgan er i gang med at lave linkbuilding

    Tænk på links som stemmer på dit website

    Den bedste måde at forstå, hvad linkbuilding handler om, og hvorfor det er vigtigt, er at tænke på links som stemmer og positivt feedback på dit indhold og dit website.

    Det er langt de færreste af os, som uden videre overvejelser køber et dyrt tv eller musikanlæg over nettet uden at lave noget research og undersøge, hvad andre mennesker synes om det samme produkt. Hvis der er mange positive anmeldelser på produktet, er det givet vist et godt produkt, hvorimod at hvis der er mange negative tilbagemeldinger på produktet, så skal du nok søge efter nogle alternativer.

    Det er lige præcis sådan, du skal tænke om links og linkbuilding – som stemmer på dit website! Tænk på, at Google er en søgemaskine, som konstant skal kunne levere det mest relevante resultat til dig alt efter hvad du søger på.

    Udover det indhold, som er på det enkelte website, hvordan i alverden skal Google så kunne finde ud af, hvad der er relevant, og hvad der ikke er? Svaret er simpelt – Ved at lave en rundspørge på nettet om, hvad andre websites synes om dit website.

    Morgan har lavet linkbuilding og Google har gjort hans website relevant

    Et link er en direkte anbefaling til Google

    Man siger ofte, at Google ved alt. Men det er løgn. Google ved det meste, men Google ved ikke altid, hvad det mest relevante indhold er på nettet, og derfor er vi nødt til at fortælle Google det – og det er dét, som vi bruger links til!

    Jo flere websites, som linker til en side på dit website, jo mere relevant vil den være i Googles øjne. Linkbuilding er derfor værktøj, som vi bruger til aktivt at fortælle Google, at vores website er mere relevant end andre websites i et forsøg på at komme til at rangere højere på søgeresultaterne.

    Linkbuilding – Den mest undervurderede SEO-disciplin

    Jeg nævnte i introduktionen, at linkbuilding er en SEO-disciplin, men når det kommer til at rangere højere i søgeresultaterne, forbinder langt de fleste SEO med at tilpasse indholdet på deres website til de søgeord, som folk søger på – med andre ord kaldet on-page SEO.

    Linkbuilding er derimod en disciplin som foregår udenfor ens website, og falder derfor ind under kategorien off-page SEO. Det er dog en skam, at langt de fleste lægger størstedelen af deres energi i on-page SEO og derved undervurderer linkbuilding, da linkbuilding efterhånden er blevet anerkendt som den absolut vigtigste og mest effektive del af dit websites søgemaskineoptimering.

    Alle de stemmer, som dit website får fra eksterne website, skaber nemlig troværdighed og autoritet i Googles i øjne.

    Morgan står ved en tavle med grafer

    Hvad er det bedste ved linkbuilding?

    Linkbuilding har også den fordel, at man har mulighed for at arbejde med at øge rangeringerne på nogle specifikke undersider på sit website, som tilpasses til nogle specifikke søgeord. Det fungerer nemlig sådan, at Google både kigger på, hvilken side der linkes fra, og hvilken side der linkes til. Hvis Google kan se, at indholdet, som der er på begge sider, er relevante til hinanden, ja så vurderer Google siden som meget relevant i forhold til det, som der bliver søgt på.

    Linkbuilding er derfor et værktøj som kan bruges til at arbejde med nogle meget specifikke søgeord og undersider, som man ønsker at rangere på. Jo flere stemmer du har på, at indholdet på din side er relevant, jo højere op i rangeringerne vil du kunne komme.

    1 godt link er bedre end 100 dårlige

    Så derfor handler det naturligvis om at skaffe så mange links, som overhovedet muligt uden at stille sig kritisk overfor, hvem det egentlig er, der linker ind til ens website ikk? – NEJ!

    Jo mere relevant, et link er, jo mere værdi skaber det til den side, som der bliver linket til. Og på den anden side bliver er link, som ikke er særlig relevant ligegyldiggjort, og skaber ikke særlig meget værdi ind til websitet. Derfor er 1 godt link meget mere værd for dit website end 100 svage og ligegyldige links.

    Men hvad er det så for nogle faktorer, der er afgørende for, om et link er godt eller ligegyldigt? Der er 3 forhold, som spiller ind – Relevans, troværdighed og popularitet.

    Ét enkelt link fra sider, som enten er meget troværdige og populære i Googles øjne såsom store nyhedsmedier eller sider, som er meget relevante i forhold til dit indhold, vil altså være langt mere værdifuldt end 100 links fra sider, som intet har at gøre med dig indhold, og som ingen folk klikker ind på.

    Hvis du vil lære mere om, hvordan du skaffer links til din hjemmeside, skal du læse mere her, eller tage et kig på vores liste over links.

    Har du brug for yderligere inspiration, kan du her læse, hvordan vi arbejder med linkbuilding.

    Dennis Clement Jacobsen Linkbuilding Specialist
    Dennis Clement Jacobsen
    Linkbuilding Specialist
    Er en linkbuilding-nørd på den helt fede måde. Dennis er autodidakt indenfor linkbuilding – fordi der nu en gang ikke findes studieretninger til linkbuilding. Til gengæld har han flere års empirisk erfaring med, at sparke til kundernes rangeringer ved hjælp af linkbuilding.