Website
27. august 2025
Vores tips til et godt WordPress setup
Et godt WordPress setup handler for os om at have styr på sikkerhed, vedligehold, teknisk- og marketinggæld.Hvis du ikke holder styr på de ting, så kan dit site hurtigt blive en blanding af sløvt, usikkert og upraktisk at arbejde med. En WordPress-løsning er ikke bedre, end hvordan du behandler den.
Indhold
1. Opdatering 2. Brug af plugins 3. Sikkerhed 4. Belastning af database 5. Billedoptimering 6. Interne linksHvad kan du forvente af dette indlæg
Vi oplever nogengange, at ordet “WordPress“, kan give en dårlig smag i munden hos nogen, men når man så graver i årsagen, så var problemet aldrig at det var WordPress. Udfordringen var hvordan det var kodet fra start og hvordan det var blevet vedligehold.
Derfor har vi besluttet, at vi her ville samle vores bedste tips til, hvordan du holder dit WordPress-site sundt og fremtidssikret.
Vi kommer omkring:
- Opdatering
- Brugen af plugins
- Sikkerhed
- Database belastning
- Optimering af billeder
- Linkstruktur
Disse tips er baseret på best practices, som vi som WordPress bureau selv benytter.
1. Opdatering
Hold sitet godt opdateret!
Dette gælder både selve WordPress-installationen, men også plugins og selve serveren.
Sørg også for at PHP-versionen er opdateret til en version der supporteres. Du kan tjekke den seneste supporterede version her.
Gør du ikke det, så risikerer du en af flere af disse:
Sikkerhedsrisici | Kompatibilitets-problemer | Performance problemer | Manglende support fra hosting og udviklere |
---|---|---|---|
Ældre PHP-versioner får ikke sikkerheds-opdateringer → Hackere kan udnytte kendte sårbarheder. | Plugins, temaer eller biblioteker kan stoppe med at virke eller give fejl. | Nye PHP-versioner er markant hurtigere og mere ressource-effektive end gamle. | Mange hostingudbydere udfaser gamle PHP-versioner helt. |
Risiko for malware, datatyveri eller nedbrud stiger. | En gammel version kan gøre siden langsommere og give dårligere brugeroplevelse. | Det kan være svært til ikke muligt at supportere din hjemmeside hvis den kører på forældede versioner. |
2. Undgå for mange plugins
Generelt bør du være skeptisk omkring hvilke plugins du benytter, samt hvor mange. Det er en af de største sikkerheds-, performance-, og vedligeholdelsesmæssige fejl man kan lave i WordPress.
Læs mere her om hvordan plugins kan ødelægge jeres site.
Du kan altid se hvornår et plugin senest er blevet opdateret samt hvor mange der bruger pluginnet. Dette giver en ret god idé om hvor stabilt pluginnet er.
3. Tænk sikkerhed først
Først og fremmest så vær voksen og klog omkring dine kode ord.
- Brug stærke adgangskoder (WordPress hjælper dig faktisk med at vurdere styrken) – ikke noget med Kode123.
- Sørg for, at ALLE brugere på dit site gør det samme.
- Mange hacks sker pga. simple koder – og ja, så står dit site pludselig og hoster en bitcoin-miner. Ikke fedt.
Derudover så kan man jo få alt mulig sikkerhed bygget ind i ens WordPress som bl.a.
- Få sat 2-faktor godkendelse op. Således at man skal kende din kode + have din mobilenhed i hånden før man kan logge ind.
- Du kan få sat en IP-lås på, således at man kun kan tilgå backenden på godkendte IP-adresser. Det begrænser også hvem der har adgang.
4. Belast ikke databasen unødvendigt
Hvis du er flittig til at vedligeholde dit indhold på dit WordPress website, og har du redigeret din forside 100 gange. Så få konfigurereret din WordPress-installation, så den ikke gemmer for mange gamle versioner af dine sider.
Gør du ikke dette, så kan du opleve at redigeringer blivere sløvere og virker (siden er langsom i backend).
Dette kan du gøre ved at begrænse antallet af revisioner der gemmes i i wp-config.php
.
Her finder du nedenstående linje, hvor du bare sætter det antal af versioner, som du mener er realistisk at skulle gemmes (vi anbefaler 10).
define( ‘WP_POST_REVISIONS’, 10 );
5. Optimer dine billeder inden upload
Upload ikke kæmpe billeder direkte fra kameraet. Hvis dit banner fx max vises i 1200px bredde, så beskær og komprimer billedet til det, inden du uploader.
Ellers kan du ende med et site, der loader som en gammel modemforbindelse.
Der findes fornuftige plugins, som automatisk nedsætter fil-størrelser, men vi anbefaler også, at man tænker over hvad man uploader.
Man kan også sætte begrænsninger på hvor store filer man kan uploade, så man ikke risikerer at det løber løbsk, hvis mange har adgang til at uploade filer.
6. Sørg for en god intern linkstruktur
Lad være med at have indholdssider, som andre sider ikke linker til. Det gælder også dit nyhedsarkiv. Her er det vigtigt at have paginering på.
På den måde kan søgemaskiner nemlig, bare ved at besøge din hjemmeside, finde alt dit fede indhold og derved lade folk finde det online.
Man skal gerne, ved klik alene, kunne navigere fra din forside til alle andre sider.