Web
23. juni 2023
En anden forståelse og tilgang til ’teknisk gæld’
I den moderne softwareudviklingsverden er begrebet “teknisk gæld” blevet en velkendt term.
De fleste ledere inden for softwareudvikling bruger det som en måde at beskrive de omkostninger og udfordringer, der opstår som følge af at tage genveje eller træffe strategiske beslutninger under udviklingen af digitale løsninger.
Men jeg mener ikke, at det er den mest præcise og nyttige måde at beskrive udfordringerne på. Jeg ville i stedet kalde det: ’Tekniske forpligtelser’.
Nedenfor har jeg givet 5 grunde til, at jeg ikke bryder mig om ’teknisk gæld’ konceptet.
1. Teknisk gæld er mere end bare dårlig kode
En af de største udfordringer ved at bruge begrebet “teknisk gæld” er, at det ofte bliver ensbetydende med dårlig kode.
Men teknisk gæld er meget mere end det. Det kan omfatte:
- Manglende dokumentation.
- Ineffektive processer.
- Forældede teknologier.
- og meget mere.
Ved at begrænse definitionen af teknisk gæld til kun at handle om dårlig kode, overser vi de mange andre faktorer, der kan påvirke softwareudviklingsprocessen negativt.
For eksempel kan manglende dokumentation være en form for teknisk gæld, der gør det svært for udviklere at forstå og vedligeholde koden.
Det kan tage lang tid at genskabe konteksten og forstå tidligere beslutninger, hvilket resulterer i ineffektivitet og potentielle fejl.
Ved at udvide vores opfattelse af teknisk gæld kan vi bedre identificere og håndtere de forskellige udfordringer, der kan opstå under udviklingsprocessen.
2. Udfordringen med at kvantificere teknisk gæld
En anden udfordring ved at bruge begrebet “teknisk gæld” er, at det er svært at kvantificere.
- Hvor meget teknisk gæld har vi egentlig?
- Er det noget, der skal betales tilbage om et år eller fem år?
Uden en konkret måde at måle og vurdere teknisk gæld på kan det være svært at prioritere og allokerede ressourcer til at løse problemerne.
En mere præcis tilgang er at identificere konkrete tekniske udfordringer og beregne deres påvirkning på udviklingsprocessen.
Ved at kvantificere den tid og ressourcer, der bruges på at løse disse udfordringer, kan vi få en bedre forståelse af den samlede tekniske gæld og prioritere indsatsen derefter.
Dette giver os mulighed for at tage velinformerede beslutninger og minimere de negative konsekvenser af teknisk gæld.
3. Mangfoldigheden af opfattelser af teknisk gæld
En af de største udfordringer ved at bruge begrebet “teknisk gæld” er, at forskellige mennesker har forskellige opfattelser og definitioner af, hvad det betyder.
Spørg ti ingeniører, hvad teknisk gæld er, og du får ti forskellige svar. Nogle vil måske nævne dårlig kode, mens andre vil nævne manglende dokumentation eller ineffektive processer.
Denne mangfoldighed af opfattelser kan skabe forvirring og misforståelser, når vi forsøger at diskutere og løse teknisk gæld som et team.
Hvis vi ikke har en fælles forståelse og definition af, hvad teknisk gæld betyder, kan det være svært at kommunikere og samarbejde effektivt.
Det er vigtigt at etablere en klar definition og kommunikere den til hele teamet for at undgå misforståelser og misopfattelser.
4. Ikke al teknisk gæld er dårlig
En anden grund til, at jeg ikke bruger begrebet “teknisk gæld” er, at det antyder, at al gæld er dårlig. Men det er ikke altid tilfældet.
Nogle gange kan det være en strategisk beslutning at påtage sig teknisk gæld for at opnå kortsigtede fordele eller fremskynde udviklingsprocessen.
Det kan være en nødvendig investering for at imødekomme forretningsmæssige krav eller nå en tidsfrist.
Det er vigtigt at skelne mellem “dårlig” teknisk gæld, der skaber problemer og hindrer udviklingsprocessen, og “god” teknisk gæld, der er en bevidst strategisk beslutning.
Ved at tage en mere nuanceret tilgang til teknisk gæld kan vi bedre vurdere og håndtere de forskellige typer af gæld og træffe informerede beslutninger om, hvordan vi skal håndtere dem.
5. Den usunde konnotation af gæld
Endelig har begrebet “teknisk gæld” en skyldfyldt konnotation, der kan påvirke vores opfattelse og tilgang til udfordringerne.
Når vi taler om gæld, kan det få os til at føle skyld eller skam over at have taget genveje eller truffet strategiske beslutninger, der har ført til teknisk gæld. Det kan også skabe en følelse af begrænsning og manglende muligheder.
I stedet for at fokusere på skyld og begrænsninger bør vi se på teknisk gæld som en mulighed for forbedring og vækst.
Ved at identificere og løse tekniske udfordringer kan vi styrke vores udviklingsproces og skabe fremtidssikrede løsninger. Det handler ikke om at bebrejde fortiden, men om at lære af den og træffe informerede beslutninger for fremtiden.
At håndtere teknisk gæld på en mere effektiv måde
Nu hvor vi har undersøgt udfordringerne ved at bruge begrebet “teknisk gæld”, er det vigtigt at se på, hvordan vi kan håndtere det på en mere effektiv måde.
I stedet for at fokusere på at betale gælden tilbage som en stor og uoverskuelig opgave, kan vi tage en mere strategisk tilgang til at håndtere teknisk gæld.
En af de første skridt er at identificere og kvantificere de specifikke udfordringer, der udgør teknisk gæld. Dette kan omfatte dårlig kode, manglende dokumentation, ineffektive processer osv.
Ved at identificere og prioritere disse udfordringer kan vi fokusere vores indsats og ressourcer på de mest presserende problemer.
En anden vigtig faktor er at inddrage hele teamet i processen. Ved at skabe en fælles forståelse og definition af teknisk gæld kan vi sikre, at alle er på samme side og arbejder mod de samme mål. Det er også vigtigt at anerkende og belønne de indsats, der bliver gjort for at løse teknisk gæld. Dette kan motivere teamet til at prioritere og håndtere teknisk gæld på en kontinuerlig basis.
Endelig er det vigtigt at have en langsigtet strategi for at håndtere teknisk gæld. Dette kan omfatte regelmæssige tekniske gennemgange, automatiseret testning og løbende forbedring af udviklingsprocessen.
Ved at tage en proaktiv tilgang til at håndtere teknisk gæld kan vi minimere dets negative konsekvenser og skabe et mere effektivt og bæredygtigt udviklingsmiljø.