ClickCease

Lad Morningbound være din digitale marketingafdeling

Webudvikling

14. marts 2019

6 myter om salg af hjemmesider og webshops

6 sejlivet myter om salg af hjemmesider og webshops:

  1. Hvis siden har mange besøgende, så er den mange penge værd
  2. Et godt domæne er mange penge værd
  3. Timerne der er brugt på udvikling kan lægges i prisen
  4. Webshops med store varelagre er mere værd
  5. Køberne står i kø, for at købe din forretning
  6. Ting kodet fra bunden, er mest værd

Dette indlæg er skrevet af Niels Olsson, som til daglig arbejder med køb og salg af virksomheder på virksomhedsbørsen Saxis.dk.

Har du et website eller en webshop, som du nogle gange har overvejet at sælge?

Hvis du har, så er du sikkert stødt på, eller har måske selv tænkt på, nogle af de mange myter der findes om det, at sælge en online baseret virksomhed.

Jeg hedder Niels Olsson. og jeg arbejder til daglig med køb og salg af virksomheder og primært de onlinebaserede på virksomhedsbørsen Saxis.dk

Jeg har gjort mig erfaringer med stort set alle aspekter af det, at sælge en online drevet forretning, og jeg vil her i indlægget forsøge at aflive nogle af de mest udbredte myter, så du kan få et mere realistisk billede af, hvad det vil sige at sælge sin e-business.

Myte #1: Mange brugere betyder mange penge

Morgan står med millenials

I mit daglige arbejde møder jeg mange, som har et website eller en app, de gerne vil sælge, og som lægger stor vægt på, at de har mange brugere.

Det er korrekt, at det er et rigtig godt tegn, at en hjemmeside eller en app får mange brugere, og har mange som aktivt bruger siden eller app’en jævnligt. Det giver et rigtig godt grundlag for, at der kan skabes en forretning.

MEN.. det er ingen garanti for, at der kan skabes en forretning!

Som potentiel køber vil man altid tvivle på om det er muligt og stille spørgsmålstegn ved, hvorfor sælgeren ikke har lavet en forretning ud af brugerne endnu.

Har man lidt erfaring med online forretning ved man, at der er vanvittigt stor forskel på, at få nogen til at skrive sig op gratis, og så at få nogen til at hive deres kreditkort op af lommen og betale for noget.

Derfor er de eneste scenarier, hvor antallet af brugere har en værdi, enten hvor du har bevist, at brugerne er villige til at betale, eller hvor køberen har et konkurrerende website, hvor det er bevist at brugerne gerne vil betale.

Myte #2: Et godt domæne kan være mange penge værd

Morgan har fundet ud af at domæner ikke nødvendigvis skaber værdi

Mange tror også, at hvis du har et domæne som billigmobiltelefon.dk, så kan det være mange penge værd.

Dette er heller ikke tilfældet, da domænet for det første ikke har den store effekt på, hvordan siden placerer sig på Google, dernæst er det nemt at lave “kopier” af domænet såsom billig-mobiltelefon.dk.

Endeligt så er det heller ikke nødvendigvis en fordel at have et domænenavn, der så tydeligt indsnævrer, hvad man kan finde på denne hjemmeside. Det sætter nogle begrænsninger i forhold til at ændre forretningen i fremtiden, i hvert fald under samme domæne, og hvis man alligevel skal skifte domænet ud senere, hvor meget er det så egentlig værd?

Derfor er det de færreste købere, der lægger nogen særlig værdi i domænet, medmindre det er et domæne, som har været aktivt i rigtig mange år med samme indhold på, og dermed har opnået en høj domæne autoritet i Google.

Myte #3: Timerne der er brugt på udvikling kan lægges til salgsprisen

Morgan står med en stige og opsætter sit website

Mange der står, og skal sælge et projekt, som de har brugt tid på at udvikle, mener selvfølgelig, at tiden der er brugt på programmering, også bør have en værdi, når man taler om salgspris.

Det har den desværre ikke. Generelt er det næsten kun økonomien, der har en reel indvirkning på salgsprisen, altså hvor meget forretningen tjener.

Hvis køberen af virksomheden kan drage særligt nytte af f.eks. SEO placeringer, brugere eller andre ting, kan disse godt have en højere værdi end ellers. Det kan være hvis køberen, f.eks. er et konkurrerende website, webshop eller app.

Tiden der er brugt på at lave selve hjemmesiden, webshoppen, app’en eller hvad det er, der sælges, regnes dog aldrig med i salgsprisen.

For køberen er det kun fremtiden, der har en værdi, og det vil sige, at den tid der er brugt på at programmere, kun har en værdi for køberen, hvis der er programmeret ting, som skaber en god indtjening fremadrettet.

Myte #4: Webshop med stort varelager er mere værd end én med lille varelager

Morgan sidder på kasser

Det er en meget udbredt misforståelse, når man skal sælge sin webshop, at man bare lægger indkøbsprisen på varelageret oven i salgsprisen for selve webshoppen.

Det er faktisk sjældent, at man får bare halvdelen af indkøbsprisen, når man sælger det sammen med sin virksomhed.

Det er der flere årsager til. For det første er det ikke sikkert, at det er hele lageret, som den potentielle køber er interesseret i. For det andet kan der være varer på lageret, som har mistet noget af den oprindelige værdi.

Den tredje årsag til at det er svært, at få fuld pris for varelageret er, at man rent forhandlingsmæssigt står i en dårlig situation. Hvis køberen skal ud og købe nyt varelager, skal han/hun også købe det til indkøbsprisen, så hvorfor give samme pris for dit?

Derudover har du ikke rigtig nogle gode alternativer til at sælge dit varelager andre steder. Du kan prøve at sætte det på den blå avis, men jeg tror godt, du selv kan regne ud, at det bestemt ikke er verdens bedste pris, du får der.

Disse ting gør, at du kan blive nødt til at gå ned i pris for at få solgt varelageret sammen med din shop.

Myte #5: Køberne står i kø for at købe din forretning

Morgan står og spejder efter kunder ved siden af sit til salg skilt

Når man har bygget en forretning op, så er man ofte ret stolt over, det man har skabt.

Derfor er der mange der tænker, at der selvfølgelig er mange som vil være interesseret i at købe det, og at der bliver rift om, hvem der får lov at overtage dit mesterværk.

Ofte er det dog ikke den virkelighed, der møder sælgeren, når man udbyder sit site til salg. Ligesom med alt andet salg, så ligger der et salgsarbejde i at få kontakt til de potentielle købere, vise dem værdien i sitet og få solgt idéen om, at de skal købe det.

Derfor er det en proces man skal tage alvorligt og forberede sig på, inden man kaster sig ud i det.

Myte #6: Kodet fra bunden er bedst

Morgan har kodet sin egen hjemmeside

Mange, som har kodet deres egne projekter fra bunden, mener, at det er en klar fordel.

I deres øjne betyder det, at projektet er kodet fra bunden, at projektet kan udvikle sig i en hvilken som helst retning. Man er ikke begrænset af et CMS system, og kan derfor lave, lige hvad man vil på siden. Hvem synes ikke, at det er bedst?

Det er der mange der gør. Hvis man ikke er så interesseret i den tekniske del, men måske mere i den forretningsmæssige del af projektet, vil man oftest blot se det som en meget dyr løsning.

Det er meget lettere at finde udviklere til et CMS system som f.eks. WordPress eller Shopify. Mange ting kan man lave selv i disse systemer, og det er langt billigere at udvikle i, selv hvis man skal bruge et bureau til det.

Derfor er det ofte ikke et plus, at din webshop, hjemmeside eller app er lavet helt fra bunden, når den skal sælges. Medmindre at den der køber det, har et teknisk setup som gør det til den optimale løsning for vedkommende.

Det handler om at tjene penge

Morgan har fået solgt sin hjemmeside

For lige at opsummere her så handler det at lave et godt salg af en forretning helt grundlæggende om, at have en forretning der har en god indtjening.

De potentielle købere af din forretning vil gerne betale for, at de kan tjene godt på din forretning de næste mange år.

Alt hvad du kan gøre for at skabe højere indtjening, og fremtidssikre denne indtjening, er altså noget der øger værdien af din forretning.

Ligger din hjemmeside eller webshop rigtig godt i Google, kan det altså godt være noget, der øger værdien, fordi det både nedsætter dit marketingbudget, og kan holde i mange år med begrænset vedligehold.

Dernæst, som jeg har nævnt et par gange, er der nogle tilfælde, hvor nogle af aktiverne kan have en højere værdi end ellers, og det er typisk, hvis du kan finde den helt rigtige køber, som opnår nogle særlige synergieffekter ved at overtage netop din forretning. Ofte vil det være konkurrenter.

Jeg håber meget, at du har kunne bruge indlægget til noget, og forhåbentlig stiller det dig bedre, når du skal sælge din online baserede forretning.

Hvis du er interesseret i at købe eller sælge en online forretning så kig endelig til Saxis.dk

Relaterede nyheder

KONTAKT OS

Første skridt i din forretningsudvikling

Vi venter allerede i spænding på at høre fra dig! Vi elsker at hjælpe virksomheder med noget på hjerte, som har digitale udfordringer, som vi kan løse sammen.

Rugaardsvej 55A 1. TV
5000 Odense C
Dampfærgevej 27-29 st.
2100 København Ø
Skriv til os
Book et møde
Job og Karriere Find kontaktperson
Skriv til os

Første skridt i din forretningsudvikling






    Du er en stjerne

    Tak for din henvendelse

    Du skulle nu have modtaget en bekræftelsesmail.
    Vi kigger på din henvendelse og vender retur hurtigst muligt.

    Ha´ en rigtig god dag ☀️

    Book møde

    Snak med os når det passer dig bedst!

    Hvonår?

    Vælg dato

    Ledige tider

    Book møde

    Tak! - Vi skal bare lige vide lidt mere om dig






      Du er en stjerne

      Tak for din henvendelse

      Du skulle nu have modtaget en bekræftelsesmail.
      Vi kigger på din henvendelse og vender retur hurtigst muligt.

      Ha´ en rigtig god dag ☀️

      Tilmeld nyhedsbrev

      Få de seneste nyheder og trends




        Du er en stjerne

        Tak for din henvendelse

        Du skulle nu have modtaget en bekræftelsesmail.
        Vi kigger på din henvendelse og vender retur hurtigst muligt.

        Ha´ en rigtig god dag ☀️