februar 22, 2022
juni 10, 2023
Vent venligst
Step 1 / 3
Det korte svar er, at et bookingssystem kan koste fra 10.000 DKK til 1.000.000 DKK (og meget mere), det afhænger slet og ret af hvad dit behov og din forretningsmodel kræver.
Prisen på et bookingssystem afhænger helt og holdent af de funktioner, som systemet skal indeholde. Dette gør sig gældende hvad end, om du investerer i en licens til et eksisterende system, eller for at få udviklet et system fra bunden.
En ting er dine engangsomkostninger i implementeringen af systemet, en anden er dine abonnementer, features, support og driftsomkostninger.
Om man skal vælge at betale for et eksisterende system, eller for at få udviklet sit eget system, er et spørgsmål om, om det skal være et system som er udviklet til manges behov, eller om du har en avanceret forretningslogik, som ikke passer ned i den kasse.
Et bookingssystem kan være noget så simpelt som en kontaktformular på ”steroider”, hvor dine hjemmesidebesøgende kan forespørge noget, uden at det reelt er booket automatisk, og uden at systemet selv har krydsrefereret f.eks. varebeholdning eller en kalender eksternt.
Svaret er relativt lige til, for som nævnt ovenfor, så er det næsten udelukkende kompleksiteten og antallet af funktioner i systemet, som afgøre prisen.
Men hvad er en funktion så?
Jo det kan f.eks. være:
Det vigtigste at du er skarp på, er helt klart du og din virksomheds behov. Og tænk gerne et par år frem, så du får inkluderet eventuelle skaleringer og/eller strategiske ændringer.
Vi har listet 5 ting, du bør komme omkring i dine overvejelser.
Hvorfor vil du overhovedet have et bookingsystem? Tænk dig gerne grundigt om, og prøv at lur hvad er det underliggende behov, som afleder ideen om at I skal have et bookingssystem.
Eller noget helt andet…
Ideen med at være skarp på hvilken problematik, som du gerne vil løse, gør at du har et succeskriterie for valg af eksisterende løsning, eller en nordstjerne for hvad man skal være opmærksom på, mens man udvikler et system unikt til jer, så I sikrer jer at vælge en løsning, som giver jer mest mulig værdi.
Ikke at forveksle med hvilken ovenstående problemstilling, som du gerne vil have løst. Så bør du også kortlægge hvad I din virksomhed, som skaber mest forretning.
Ved at være skarp på hvor den største værditilskrivning finder sted, så kan du også vælge (eller få designet) et system, som akkommoderer netop dette.
På denne måde sikre du dig, at få et bookingssystem, som understøtter jeres primære forretning og at investeringen laver en reel værditilskrivning.
Inden du enten for bygget et system unikt til jer, eller går ud og nærmest hovedløst vælger en eksisterende løsning, så bør du overveje at undersøge om der findes nogle branchespecifikke løsninger til netop din niche.
Der er efterhånden udviklet en lang række branchespecifikke bookingssystemer til et hav af branchekoder:
Fordelen ved at tjekke disse systemer ud, er at de ofte tilbyder nogle funktioner, som er baseret på en masse branchekendskab, så du få nogle features, som du måske slet ikke selv havde tænkt over, som kan give dig meget værdi.
Om ikke andet kan de branchespecifikke bookingssystemer tjene, som en inspiration til hvad jeres eget system i hvert tilfælde skal indeholde.
Ja det giver næsten sig selv, man skal være opmærksom på prisen – duuhh!
Men det jeg mener er, at du skal være opmærksom på hvilken type af omkostninger, som systemet kommer med.
Nogle systemer er prissat efter din størrelse, andre prissættes baseret på de features du har brug for. Nogle systemer har høje etableringsomkostninger, andre har måske ingen etableringsomkostninger, men i stedet høje abonnements- eller serviceomkostninger.
Hertil skal det også nævnes, at hvis man vælger at bygge et system fra bunden, så kan det ofte være billigere at give lidt mere i den indledende udvikling af bookingssystemet, så logikken i flowet er tænkt nøje igennem fra start, frem for at skulle prøve at tilføje det senere.
Sidst men ikke mindst; kan du eventuelt faseinddele dit ”bookingssystem-eventyr”, så du kommer hurtigt i markedet og få testet løsningen af, og får bruger feedback, samtidigt med at du får aflæst en indledende effekt af systemet, før du udvider bookingssystemet med flere features.
De fleste løsninger er bygget ud fra nogle antagelser, og vi ved at 10% af dine features giver som tommelfingerregel 80% af din omsætning – så kom nu i luften, og find ud af om du har fundet de mest essentielle funktioner, i stedet for at du prøver at kortlægge alle vinkler, før du går i markedet.
Det kommer helt og holdent an på de funktioner, som du putter i kurven når du køber en løsning.
Er det en kontaktformular, hvor en bruger blot kan forespørge en dato, så koster løsningen måske i omegnen af 15-25.000 DKK.
Men skal systemet derimod kunne noget, som f.eks. at snakke sammen med andre systemer, validere indtastninger real time, have et unik brugerflow eller håndtere en avanceret forretningslogik, så koster systemet pludseligt noget mere og vi snakker 350.000 DKK+.
Med bookingssystemer betaler du oftest for funktioner og ikke brand, så bare rolig.
”Kan svaret have noget at gøre med funktioner igen?” spørger du sikkert. 😉
DING DING DING DING! Jeg er glad for at du spørger, og du har helt ret.
Jeg har prøvet at liste fordele og ulemper ved at udvikle sit eget, eller at købe en eksisterende løsning her nedenfor:
Fordele ved eksisterende løsninger:
Bookingssystemkategori | Fordele | Ulemper | |
Eksisterende løsning |
|
|
|
Udvikle sin egen |
|
|