ClickCease

Vent venligst

Vi har modtaget din forespørgsel
Tak for din forespørgsel

. Vi sætter pris på muligheden for at drøfte dit projekt. Du hører fra os inden for 1-2 hverdage
På gensyn

Step 1 / 3

orange landscape
close icon

    Step 1 / 3 - Vælg projekttype

    Kom i dialog om dit næste projekt

    Send os en uforpligtende forespørgsel og få en realistisk pris idé på dit projekt.

    WebsiteWebshopDigitalt DesignSeoAnnonceringProgrammering

    Step 2 / 3 - Projekt information

    Beskriv dit projekt så godt du kan

    Step 3 / 3 - Dine oplysninger

    Vi har brug for dine oplysninger nedenfor

    april 20, 2023

    Webshop integrationer du bør have – i prioriteret rækkefølge

    Tilbage til vidensunivers

    Thomas Østerkjerhuus

    Thomas Østerkjerhuus

    Adm. direktør og Partner

    I dette indlæg har vi prøvet at kategorisere de forskellige integrationsmuligheder til din webshop, og liste dem i en slags prioriteret liste fra 1 til 9

    ‘1’ værende: ”Hvad skal du bare have” og ‘9’ værende: ”Hvad kunne du overveje”.

    Jeg vil undervejs fremhæve nogle populære løsninger ud fra hver kategori, og vores anbefalinger til løsning.

    Lad os komme i gang…

    1 – Betalingsløsning

    Du kan ikke rigtig have en webshop, uden at kunne tage imod betaling for dine produkter. Mere er der ikke til det.

    Sørg for at vælge en løsning, som giver dine kunder adgang til de betalingsmuligheder, som de fortrækker. Det er oftest; Kortbetaling, Mobilepay, PayPal og Klarna/fakturabetaling.

    Er din webshop i flere lande, så sørg for, at dine betalingsløsning tillader de korttyper, som er populære i det land, som du er repræsenteret i.

    Populære betalingsløsninger:

    • Quickpay
    • Nets
    • Epay
    • PayPal
    • Stripe
    • Bambora
    • Swiipe (Clearhaus)

    Du kan læse mere om betalingsløsninger til webshops i indlægget her.

    Morgan laver betalingsløsning på sit website

    2 – Fragt

    Medmindre du har i sinde, at levere hver eneste pakke til dine kunder personligt, så skal du have integreret din webshop op imod en fragtløsning.

    Her vil vi anbefale, at du vælger en løsning, som gør det muligt for dine kunder, at vælge de mest gængse fragtfirmaer som; GLS, Bring, DAO, Postnord, DHL og Danske Fragtmænd.

    Fælles for de 3 løsninger nedenfor, er at de alle giver jeres kunder adgang til samtlige fragtfirmaer, som er nævnt ovenfor.

     Populære fragtløsninger:

    • Shipmondo
    • Webshopper
    • CoolRunner

    3 – Økonomistyring

    I et mindre webshop setup, kan man leve med at bogføringen sker manuelt – men i det øjeblik at volumen af ordre skaleres, så bliver dette hurtigt en flaskehals, og en frygtelig klods om benet.

    Derfor bør man I sin ”webshop-rejse”, få integreret sin shop med ens økonomisystem, således at bogføringen sker automatisk ved håndteringen af ordren.

    Vores favorit økonomisystemer til håndtering af webshops:

    • Economic
    • Dinero
    • Dynamics 365 Business Central

    Alle tre har deres fordele og ulemper. Economic og Dinero er nemme at komme i gang med, og integreres let med andre eksterne systemer. Hvor Dynamics 365 kommer med flere funktioner, og er et tungere setup.

    Dynamics 365 har dog en del flere muligheder indenfor nem integration til resten af Microsoft produktporteføljen.

    Morgan skal vælge økonomisystem

    POS (Dog KUN hvis du også har en fysisk butik)

    Hvis du ved siden af din webshop har en (eller flere) fysiske lokationer, så bør du overveje at få integreret dit POS (digitalt kasseapparat) med din webshop. Dette er særligt interessant hvis de to (webshop og butikken), har samme varelager.

    Ved at integrere din butiks POS-system med din webshops, så kan du lave automatisk synkronisering med produktsalg, varelager og bogføring.

    Med andre ord, så kan du sikre, at hvis en vare sælges i din butik, så nedskrives varebeholdningen samtidigt helt automatisk på webshoppen og vice versa.

    Derudover så bogføres dine salg automatisk og ens, hvad end om det er salg i butikken eller på webshoppen – så alt synkroniseres og strømlines.

    JA! Det er megafedt.

    Populære POS løsninger:

    • DbD
    • FlexPOS
    • Zettle
    • EasyPos

    5 – Dataværktøjer

    Nogle hurtige konsulenter med smarte briller vil sige; ”HEY integration til dataværktøjer er megavigtigt. Du skal jo have styr på din data til dine marketingindsatser”

    *retter vredt på sine røde seler*.

    Og de tager ikke fejl.

    Men I en grov sortering af, hvad du skal prioritere for at dine webshop VIRKER, så er dataværktøjer ikke en prio 1.

    Populære dataanalyse værktøjer:

    • GA4
    • PowerBI
    • Piwik Pro
    • Matomo Analytics
    • Plausible Analytics
    • Fathom Analytics
    • Simple Analytics

    Forskellen i de mange muligheder er tilpasningsmulighederne, datapunkter, datakvalitet og GDPR-compliance.

    De 5 sidsnævnte er 100% best practice i forhold til GDPR, deres datakvalitet svinger dog dog meget – og der er også færre datapunkter.

    En integration til et dataværktøj vil give en dybere indsigt i webshoppen og produkternes performance, så du kan optimere shopoplevelsen, købsrejsen eller dine marketingkampagner.

    Morgan sidder på en tavle hvor hans målinger på hans SEO er visualiseret

    6 – Ekstern lagerstyring

    Hov vent? Man kan da ikke drive en webshop uden et varelager? Hvorfor ligger dette på en 6. plads?

    Og det er helt korrekt, du skal selvfølgelig have en varebeholdning og et lager (medmindre du kører drop shipping).

    De fleste webshopsystemer (Woocommerce, Ucommerce, Shopify m.m.) har en lagerfunktion, hvorfra du kan oprette og håndtere din varebeholdning. Så når vi siger ”ekstern lagerstyring”, så mener vi et software uden for din webshopløsning (ERP-systemer), som kan håndtere dit varelager.

    Populære lagerstyringssystemer:

    • Rackbeat
    • SAP Warehouse Management
    • Dynamics 365
    • Economic

    Du kan læse mere om fordele og ulemper, ved et eksterne lagerstyringssystemer i indlægget her.

    Morgan skriver fordele og ulemper ved ERP

    7 – Marketingværktøjer

    Nu er vi efterhånden så langt nede på listen, at grund funktionerne i webshoppen er sat op. Herfra handler det om finjusteringer og skalering af webshoppen.

    I skaleringens ånd så ville min anbefaling til en 7. plads være at få integreret webshoppen op imod dine marketingværktøjer.

    Populære webshop marketingværktøjer:

    Ideen I at få lavet integrationen, er selvsagt at kunne bruge data fra dine hjemmesidebesøgendes adfærd, købsrejser og engagement, til at målrette kampagner og budskaber.

    Derudover vil integrationer som f.eks. Google- og Facebook Shopping, gøre det muligt at promoverer produkter i dine annoncer baseret netop på hvad den enkelte person i din målgruppe, har foretaget sig på din webshop.

    8 – E-signatur

    At kunne fjerne barriere og strømline processer er ”the name of the game” med integrationen til et e-signatursoftware.

    E-signatur gør det muligt for dine kunder at underskrive digitalt, samtidigt med at underskrifter arkiveres korrekt, kan kobles til kundedata i dit CRM eller ERP, og at det gøres efter GDPR best practices. Så det er både hurtigt, nemt og sikkert.

    Med e-signatur integrationen, så slipper du for at skulle sende kunden en mail, som de så skal underskrive, men de kan gøre det direkte i check-out flowet.

    Det kan være at din webshop sælger abonnementsløsninger, som kræver en underskrift. Så får du strømlinet den del af processen igennem e-signatur.

    Populære løsninger:

    • Penneo
    • Esignatur
    • Getaccept
    • Scrive eSign
    • Visma Sign

    9 – Chat-systemer

    Nu er vi ved at være så langt nede på listen, at inden du griber i dette, så har du altså en velfungerende webshop med et stabilt ordreflow – og nu ønsker du, at skalere din afsætning med 2-6% yderligere).

    Det er ikke meget mere en 0,5-2% af din webshop trafik, som antageligvis kommer til at benytte en chat – dog kan de udløse flere og potentielt større ordre, da du i reel tid, kan fjerne nogle barrierer for dine kunder.

    Så en chat funktion, er ikke løsningen på en grim sygdom – men det er et elegant ”polish” til en ellers velfungerende webshop.

    Vi kan bedst lide at bruge en chat-funktion til:

    • At lade en robot hjælpe dine besøgende med at finde den vare, som dækker kundens behov.
    • At gøre en levende kundeservice nemt tilgængelig for jeres kunder.
    • At en kunde kan få hurtige svar – af et menneske – på hvad deres udfordring er.
    • Gøre reklamationshåndtering nem, hurtig og elegant.

    Vi er (for nu), ikke vildt glade for chatbots, da man hurtigt lurer, at det ikke er et menneske man snakker med. Så hvis man benytter en bot, så skal det være tydeligt, at det er en maskine, og den er til for at guide brugeren, ikke for at rådgive.

    Morgan laver automatisering

    En chat funktion er særlig anvendeligt, for webshops med enten dyre og komplekse vare, eller for webshops, som vil gøre kundeservice nemt, hurtigt og tilgængeligt.

    Vore favorit chat-systemer:

    • Zendesk
    • Tidio
    • Weply
    Thomas Østerkjerhuus Adm. direktør og Partner
    Thomas Østerkjerhuus
    Adm. direktør og Partner
    Er Morningtrains helt egen ’Jack of all trades, master of none’. Thomas (eller Øster) har viden på tværs af hele organisationen, og han elsker at dele sin viden. Derfor har han over hans 7 år i forretningsudviklingsfaget haft 3 podcast serier, skrevet et utal af blogindlæg samt 2 ebøger.
    Hello there
    We can see that you are from Denmark. Would you like to switch to Danish?