Digitalisering
13. november 2025
Drupal 7 end of life – hvad betyder det for dig, dine muligheder og alternativer
7 Drupal nåede officielt sin end-of-life den 5. januar 2025. Det betyder, at systemet ikke længere modtager sikkerheds-opdateringer eller fejlrettelser fra Drupal-communitiet. Det gør det meget usikkert og ustabilt forsat at benytte Drupal 7. I denne artikel kan du læse mere om hvad ‘end of life’ er, hvad det betyder for dig dine muligheder.

Indhold
Introduktion Prisen for migrering Hvad er end of life Hvad kan jeg gøre Konsekvenserne Alternativerne Prisen på alternativerKort introduktion
Fra januar i år (2025) gik Drupal 7 officielt i ‘end of life’ stadiet, hvilket betyder, at Drupal fællesskabet stopper med, at videreudvikle og vedligeholde versionen. Kører du forsat en Drupal 7 installation, så vil du stoppe med at modtage sikkerhedsopdateringer eller fejlrettelser fra Drupal-fællesskabet.
Hvis du lader din hjemmeside køre videre på Drupal 7 uden at agere, udsætter du den for stigende sikkerhedsrisiko, kompatibilitetsproblemer (integrationer med andre systemer kan fejl) og potentielt økonomisk tab.

Bemærk
Læser man på diverse fora eller på Drupals eget site, så står der, at det er anbefalet at man “migrere” til en nyere løsning. Der er ikke en “migrer”-knap i løsningen. At migrere fra Drupal 7 til en nyere version betyder de facto, at designe, kode og opsætte et nyt website.
Så migrerer du til en nyere version, så køber du en ny hjemmeside, i en nyere version af Drupal. Det koster i om egnen af 200-600.000 DKK.
Hvad betyder “End of Life” i Drupal-sammenhæng?
Når en såkaldt “major” version af Drupal når “end of life” (EOL), betyder det konkret, at Drupal-fællesskabet, altså kerneudviklerne, sikkerhedsteamet og andre bidragere til Drupal, stopper med at levere følgende:
- Sikkerhedsopdateringer til kernekoden for den pågældende version.
- Fejlrettelser (bug-fixes) og kompatibilitetsopdateringer til kernekoden.
- Support og vedligeholdelse af de “contrib”-moduler og temaer, som kun understøtter den pågældende version. Når moduludviklere stopper ved versionen, vil nye sårbarheder eller inkompatibiliteter ikke blive rettet.
- Overholdelse af moderne teknologier og krav (såsom nyere PHP-versioner, databaser, biblioteker) – fordi versionen ikke længere bliver aktiveret til dette fra Drupal-fællesskabets side.
Kort sagt: At køre en hjemmeside på en version der er EOL, betyder at du enten på kort eller længere sigt står med en løsning, som ikke længere virker, og som bliver en beslastning for jer.
Spørgsmålet er blot hvornår I når dertil, og det afhænger af jeres løsning funktioner, integrationer m.m.
Drupal end of life datoer
At en Drupal version går ‘EOL’ er ikke et nyt koncept. Det er en generel del af måden Drupal-communitiet tænker vedligehold af versioneringerne på.
Andre end-of-life versioner alene i år:
- 10.4 går end of life 10 december 2025
- 11.1 går også end of life 10. december 2025
Jeg står med en end-of-life Drupal, hvad kan jeg gøre?
Hvis du eller din organisation stadig bruger Drupal 7 (eller en anden EOL-version), så finder du her de primære handlingsmuligheder, samt fordele og ulemperne ved de forskellige, som du skal tage med i dine overvejelser.
| Muligheder | Fordele | Ulemper | Pris |
|---|---|---|---|
| Mulighed 1. Opgradere/ migrere til en ny version af Drupal | Du får igen sikkerhedsopdateringer, moderne funktioner, bedre performance, længere perspektiv i et CMS du kender. | Det kan være en relativt stor opgave (læs dyr), for hvad der måske føles, som “det samme som før” . | Alt efter designet og kompleksiteten af din løsning så koster det typisk mellem 200.000-600.000 DKK |
| Mulighed 2. Fortsætte på Drupal 7 via “extended support”-løsning | Du slipper for at gøre dig en større investering her og nu, og du kan planlægge skiftet bedre. | Du slipper ikke for at vælge mellem mulighed 1 og 3 i sidste ende, så du udskyder beslutningen. | I omegenen af 10-70.000 DKK om året. Indtil I bliver tvunget til at skifte. |
| Mulighed 3. Skifte til et andet CMS | Du vælge at forlade Drupal helt og migrere til et andet content-management-system (CMS) ala WordPress. | Du skal lære et nyt CMS at kende (med mindre du kender det). | Alt efter designet og kompleksiteten så koster det typisk mellem 160.000- 300.000 DKK |
Praktiske trin uanset hvilken løsning du går med
- Udfør først en teknisk kortlægning af jeres nuværende Drupal 7-site: hvilke moduler bruges, hvilke temaer, hvilken database, hvilke integrationer.
- Definer en kravspecifikation: Hvilke funktioner er need to have, og nice to have, og er der nye ting I ønsker en løsning skal kunne
- Lav en indholdsmæssig revision: hvad bør blive med, hvad kan skæres væk?
- Budgetlæg: hvad kræver en opgradering eller migrering, hvornår bør det ske?
- Tag beslutning og sæt en plan: hvornår går I til “light status” (ikke at lave større ændringer), hvornår tager I selve rørselsarbejdet?
- Vælg leverandør/partner
- Sæt tid af til test og lancering: Når du opgraderer eller migrerer, bør du teste funktionalitet, performance, sikkerhed og brugeroplevelse.
Hvad er konsekvenserne, hvis man intet gør?
Hvis du har en hjemmeside, der stadig kører på Drupal 7 – eller en anden udløbet version – uden at tage handling, er her nogle af de vigtigste risici og konsekvenser:
Sikkerhedsrisiko
Lovgivning og compliance
Drift, performance og teknologi
Økonomiske konsekvenser
Hvad er mine alternativer til en dyr migrering
Det er meget simpelt; du kan skifte til et andet CMS.
Ja enten så migrerer du til en nyere version af Drupal (køber en ny Drupal hjemmeside).
Eller også køber du en ny hjemmeside i et andet CMS.
De eneste andre CMS, som vi vil mene er en seriøs kandidat i konkurrencen med Drupal er; WordPress og Umbraco.
Bemærk: Flygter man fra Drupal fordi man ikke vil have ens version går end of life i fremtiden, så bemærk, at det gør Umbraco altså også.
Fordele ved WordPress
Stort økosystem
Brugervenlighed
Prisniveau
Fremtidssikret
Fordele ved Umbraco
Bygget på Microsoft-teknologi
Fleksibilitet og skalerbarhed
Redaktøroplevelse
Prisniveau
Hvad mister man ved at forlade Drupal?
Hvis din hjemmeside eller dit system er meget komplekst, for eksempel store enterprise-funktioner, komplicerede workflows eller avanceret brugeradministration, så er Drupal typisk det stærkeste af de tre systemer. Drupal er udviklerorienteret, og dets struktur gør det nemt at bygge skræddersyede løsninger med høj grad af kontrol over data og logik.
Ved at skifte fra Drupal til WordPress eller Umbraco kan man miste nogle af de dybt integrerede funktionaliteter, der er bygget op gennem årene. Det kan betyde, at man skal finde alternative plugins eller udvikle noget af funktionaliteten fra bunden.
Har man allerede investeret tungt i Drupal-temaer, moduler og integrationer, kan en migration derfor blive både dyrere og mere kompleks. En opgradering til en nyere Drupal-version kan i sådanne tilfælde give bedre kontinuitet og sikre, at man får fuld værdi af sine tidligere investeringer.
Hvad koster alternativerne?
Prisen for at migrere fra Drupal 7 varierer betydeligt afhængig af kompleksitet, antal moduler, temaer, integrationsbehov og designkrav. Her er nogle generelle pejlemærker — I bør dog få et konkret tilbud.
- Migration til nyere version af Drupal (f.eks. Drupal 10/11): For et mellemstort website med moderate tilpasninger kan vi typisk se projekter i intervallet DKK 200.000–600.000+ (afhængig af omfang). Hvis siden er simpel, kan det være lavere; hvis den er enterprise/høj grad af tilpasning, kan det være væsentligt højere.
- Skiftet til WordPress: For tilsvarende mellemstort site kan migrering til WordPress ofte lande i DKK 160.000–300.000, igen alt efter kompleksitet.
Bemærk: WordPress er den eneste af de tre løsninger der IKKE går end-of-life. Når der kommer større opdateringer, skal der laves lidt bug-fixes, som hyppigst ligger i mellem 10-25.000 DKK.
- Skiftet til Umbraco koster i mellem DKK 120.000-400.000. Det afhænger af integrationer, funktioner og kompleksitet.
I forbindelse med migrering bør man også budgettere tid til test, træning af redaktører, eventuel rebranding/design, datarengøring og implementering af nye workflows.