Siden 2010 har vi hjulpet virksomheder med at designe, udvikle og lancere stærke digitale produkter og løsninger.

Lad Morningbound være din digitale marketingafdeling

Digitalisering

27. november 2025

Sådan vedligeholder du din hjemmeside

Når din hjemmeside vedligeholdes løbende, reduceres risikoen for sikkerhedsbrud, tekniske fejl og faldende synlighed markant. Ved kontinuerlig opdatering af teknik, performance og indhold sikrer du, at sitet forbliver hurtigt, stabilt og relevant for både brugere, der skal konvertere, og søgemaskiner, der vurderer, om du fortjener en plads i toppen.

Vi ser desværre af og til, at virksomheder investerer i nye, lækre websites, og derefter lader dem passe sig selv. Det er ærgerligt, for en hjemmeside kræver løbende vedligeholdelse for at minimere risikoen for hacking og sikkerhedsbrud, sikre en god oplevelse for brugerne og bevare synligheden i Google.

Her får du et overblik over, hvad det konkret indebærer at vedligeholde sit website, og hvordan du kan løfte både drift og performance. Har du særligt fokus på B2B, kan du med fordel også læse vores indlæg om, hvordan man løfter performance på B2B-websites.

Hvorfor opdatere? – Kort fortalt

Din hjemmeside skal holdes opdateret, fordi teknologien omkring den hele tiden ændrer sig, både når det gælder sikkerhed, hastighed og kravene fra søgemaskinerne. Ser du vedligeholdelse som en fast driftsopgave frem for et engangsprojekt, er chancen langt større for, at hjemmesiden bliver ved med at understøtte forretningen i stedet for at spænde ben for den.

Den tekniske vedligeholdelse, der holder din hjemmeside kørende

Den tekniske vedligeholdelse af din hjemmeside består af flere parametre. For det første skal du sørge for at holde dit CMS og dine plugins opdaterede.

Derudover er det vigtigt med regelmæssige sikkerhedsopdateringer, så du mindsker risikoen for, at din hjemmeside bliver hacket, og personfølsomme data slipper ud.

Vi udfører mange sikkerhedsopdateringer for vores kunder, og vi gør det altid på en testserver for at se, om det ødelægger noget funktionelt, visuelt eller sikkerhedsmæssigt. Hvis det ødelægger noget eller skaber sikkerhedshuller, udbedrer vi fejlen ved hjælp af kodning på testsitet, inden vi lancerer. Når vi har kodet fejlen ud, skubber vi opdateringen live.

For mange virksomheder er hjemmesiden bygget i WordPress, og her er sikkerhed en disciplin i sig selv. WordPress er et af verdens mest udbredte CMS’er, og netop derfor er det også et attraktivt mål for angreb. Hvis du ikke har lyst til at holde øje med opdateringer, sikkerhedshuller, backups og testmiljøer selv, kan en fast WordPress-supportaftale være en genvej til ro i maven. Her tager et teknisk team ansvar for den løbende vedligeholdelse, overvågning og fejlretning, så du kan bruge din tid på indhold og forretning i stedet for backend.

Hastighedsoptimér din side (ellers smutter brugerne)

En del af vedligeholdelsen af din hjemmeside går ud på at sikre, at hastigheden på din side er hurtig. Dette har både betydning for hjemmesidens rangering på Google og for de besøgendes brugeroplevelse. Vi kender alle sammen det med at besøge en langsom hjemmeside, og ofte vil vi forlade siden igen, fordi vi ikke gider vente. Det er altså en træls måde at miste kunder på.

Der er flere måder, hvorpå du kan hastighedsoptimere din hjemmeside, og ønsker du en meget hurtig hjemmeside, skal du tage fat i en udvikler.

Men en nem måde til selv at gøre noget i forhold til hastigheden på din hjemmeside, er at komprimere dine billeder, så de ikke fylder for meget. Til dette kan du f.eks. bruge værktøjet TinyPNG.

Hvis du vil arbejde endnu mere målrettet med hastighed, kan du hente vores e-bog om hastighedsoptimering. Her går vi langt dybere end i dette afsnit og gennemgår seks helt konkrete handlinger, du selv kan udføre for at gøre dit website eller din webshop markant hurtigere:

Hent vores e-bog omkring hastighedsoptimering her.

Pas løbende på din SEO

Hvis du ikke løbende sørger for at Søgemaskineoptimere din hjemmeside, risikerer du ikke at få det optimale ud af den.

SEO står for “Search Engine Optimization”, og med SEO-værdi mener jeg hjemmesidens mulighed for at blive fundet på Google.

I stedet for at skrive en lang guide her om, hvordan du kan SEO-optimere din hjemmeside, vil jeg i stedet henvise til en af vores andre mange brugbare blogindlæg om emnet:

Hold din hjemmesides indhold lige så aktuelt som din forretning

Sørg altid for, at de praktiske oplysninger på din hjemmeside er opdaterede, så dine besøgende finder den rette information, de leder efter.

Det kan f.eks. være i forhold til:

  • Kontaktinformationer
  • Åbningstider
  • Medarbejdere
  • Produkter/ydelser
  • m.m.

Derudover bør du også løbende opdatere din hjemmeside med nyt content, hvis du f.eks. har en nyhedsside eller blog. Især et blogunivers er en god måde at øge hjemmesidens SEO-værdi på, fordi du kan skrive blogindlæg med fokus på de forskellige søgeord, du gerne vil findes på. Derudover kan bloggene ”fodre” dine landingssider ved at linke frem og tilbage mellem dem, hvilket skaber værdi SEO-mæssigt og guider den besøgende i brugerrejsen.

Ryd op i brudte links og undgå digitale blindgyder

Hvis du kører din hjemmeside igennem f.eks. Morningscore eller Screaming Frog, kan du få en udførlig liste over brudte links eller såkaldte 404-fejl. Det vil sige, at linkene ikke længere virker, fordi de f.eks. er blevet slettet eller ændret.

Ligesom med flere af de andre punkter har de brudte links en betydning for både sidens SEO-værdi og brugeroplevelsen. Det er træls for de besøgende at klikke ind på et dødt link, og det stopper brugerrejsen brat.

Hvor starter du, når alt føles vigtigt at vedligeholde?

Nu har jeg nævnt en række tiltag, som du kan tage for at vedligeholde din hjemmeside. Men hvilke tiltag skal du så prioritere i en travl hverdag, hvor det kan være svært at nå det hele på én gang? Jeg lister her de tre vigtigste punkter op i prioriteret rækkefølge:

1 – Sikkerheden på din hjemmeside

2 – Opdater content

3 – Hastigheden på din hjemmeside

Relaterede indlæg

Hvad er CRM? Og hvad kan du bruge et CRM-system til?

Hvad er PHP?

Relaterede indlæg

Hvad er CRM? Og hvad kan du bruge et CRM-system til?

Hvad er PHP?

Niclas Johansen
Sanne Storm
Jonas Steen

Tøv ikke – Vi er altid klar på en snak

Lad os tage en snak om dit website projekt

Lad os gå i detaljer, så vi sammen kan finde løsninger, der passer til dine behov.

Emelie Carén
Jesper Martinussen
Emil Grimsgaard

KONTAKT OS

Første skridt i din forretningsudvikling

Vi venter allerede i spænding på at høre fra dig! Vi elsker at hjælpe virksomheder med noget på hjerte, som har digitale udfordringer, som vi kan løse sammen.

Rugårdsvej 55A 1. TV
5000 Odense C
Nyhavn 16, 4. th,
1051 København K
Skriv til os
Book et møde
Job og Karriere Find kontaktperson
Skriv til os

Første skridt i din forretningsudvikling






    Du er en stjerne

    Tak for din henvendelse

    Du skulle nu have modtaget en bekræftelsesmail.
    Vi kigger på din henvendelse og vender retur hurtigst muligt.

    Ha´ en rigtig god dag ☀️

    Book møde

    Snak med os når det passer dig bedst!

    Hvornår?

    Vælg dato

    Ledige tider

    Book møde

    Tak! - Vi skal bare lige vide lidt mere om dig






      Du er en stjerne

      Tak for din henvendelse

      Du skulle nu have modtaget en bekræftelsesmail.
      Vi kigger på din henvendelse og vender retur hurtigst muligt.

      Ha´ en rigtig god dag ☀️

      Book møde

      Snak med os når det passer jer bedst

      Hvornår?

      Vælg dato

      Ledige tider

      Book møde

      Tak! - vi skal lige vide lidt mere om jer








        Du er en stjerne

        Tak for din mødebooking

        Du skulle nu have modtaget en bekræftelsesmail.
        Vi kigger på din henvendelse og vender retur hurtigst muligt.

        Ha´ en rigtig god dag ☀️