Siden 2010 har vi hjulpet virksomheder med at designe, udvikle og lancere stærke digitale produkter og løsninger.

Lad Morningbound være din digitale marketingafdeling

Digitalisering

6. november 2025

Hvad er Design Thinking?

Design Thinking er en brugercentreret proces. Man taler med brugere, afklarer behov, prøver idéer af og lærer af resultaterne. Målet er at nå frem til en løsning, der giver mening for både brugere og forretning – uden at gætte.

Indhold

Hvad er Design Thinking? Intro til faserne Fase 1: Empati Fase 2: Definition Fase 3: Idégenerering Fase 4: Prototyping Fase 5: Testing Hvordan gør man? Hvorfor gøre det? Hvem bør bruge det?

Design Thinking er en metodisk tilgang til innovation, hvor man kombinerer konteksten af et problem med kreativitet i genereringen af løsninger, for at finde den mest egnede løsning.

Formålet med metoden er at skabe brugervenlige løsninger ved at fokusere på det egentlige/bagvedliggende problem fra flere vinkler.

Design Thinking er en iterativ proces, som kan benyttes af enhver (uanset professionel baggrund) til kreativt at løse problemstillinger.

Det vil også betyde, at når vi siger ”designer”, så mener vi ”skaber”, ”udvikler”, ”definere”-ish.

Faserne i Design Thinking

Design Thinking består typisk af fem faser:

  • Empati
  • Definition
  • Idégenerering
  • Prototyping
  • og Testing

Dette er ikke nødvendigvis en lineær proces, du kan hoppe tilbage til tidligere faser, baseret på hvad du lærer undervejs.

Fase 1: Empati

Den første fase i Design Thinking processen handler om at forstå de mennesker, du designer en løsning for. Dette indebærer empatisk lytning og observation for at finde ud af, hvad der virkelig er vigtigt for dem.

I denne fase er det vigtigt, at du skelner mellem dem, der har udfordringen, og de personer, der måske kun er involveret i den.

F.eks. kan nogle i virksomheden ønske, at kunderne ændrer adfærd, men det er kundernes behov, der skal undersøges direkte.

Du skal i denne fase gerne forstå:

  • ”Hvad er det egentligt, som de her personer gerne vil have løst? De siger, de ønsker en specifik adfærd – men hvorfor? Hvad giver det dem?”
    Den ønskede handling er ofte et symptom på et dybere behov.
  • ”Hvorfor gør målgruppen/kunderne som de gør?”

Brugbare metoder i empatifasen

Fase 2: Definition

I denne fase samler du alle de indsigter, du har opnået i empatifasen, og bruger dem til at definere det egentlige problem, du ønsker at løse. Det er nu, at du begynder at stille de rigtige spørgsmål for at løse det egentlige problem.

Brugbare metoder i definitionsfasen

Fase 3: Idégenerering

Nu hvor du har en klar forståelse af problemet, er det tid til at begynde at generere idéer. Målet er at få så mange idéer som muligt, så pas på med at begrænse denne fase.

Vær opmærksom på dine biases for hvad en løsning er, og angrib dem løbende.

Det er fristende at være forudindtaget på hvad løsningen er, men i sidste ende bør du teste flere ting, så du kan holde resultaterne op imod hinanden.

Brugbare metoder i idégenereringsfasen

Fase 4: Prototyping

I denne fase skaber/bygger/generer man den mest simple version af ens idé (en såkaldt MVP), så man kan få det i hænderne på målgruppen.

Brugbare metoder til prototyping

Læs hvordan du identificerer og prioriterer features til din MVP her.

Fase 5: Testing

Endelig er det tid til at teste dine prototyper. Dette indebærer at få feedback fra brugerne og lære af deres reaktioner. Baseret på denne feedback kan du justere dine løsninger og teste dem igen.

Brugbare metoder til testing

Så hvordan bruger du Design Thinking?

Design Thinking er en metode, der kan anvendes i en bred vifte af kontekster og industrier. Det er en tilgang, der kræver mod til at udfordre det eksisterende og være åben for nye indsigter.

Her er nogle trin (baseret på ovenstående faser), du kan følge, når du anvender Design Thinking:

  1. Forstå konteksten: Undersøg konteksten og brugerne for at få en dybere forståelse af problemet.
  2. Definer problemstillingen: Brug dine observationer til at definere det egentlige problem.
  3. Generer idéer: Brainstorm og find på så mange løsninger som muligt.
  4. Byg prototyper: Lav en fysisk repræsentation af dine ideer.
  5. Test og forfin: Test dine ideer og brug feedback til at forbedre dine løsninger.

Hvad får du ud af denne tilgang?

Design Thinking giver dig en struktureret proces til at tænke kreativt og løse problemer på en brugervenlig måde, og samtidigt hurtigt få testet nogle teser og løsningsforslag.

Man bliver med andre ord rykket hurtigt fra problem til tese og så videre til test af løsning.

Tilgangen hjælper dig med at fokusere på brugerens behov og skabe løsninger, der virkelig gør en reel forskel.

Derudover er det en tilgang, der fremmer innovationsevnen og kan løfte din virksomheds resultater allerede på kort og mellemlang sigt.

Hvem bør overveje at benytte principperne fra Design Thinking?

Det nemme svar er alle, som vil have løst et problem. 😉

Design Thinking er relevant for enhver, der ønsker at løse komplekse problemer på en effektiv og brugervenlig måde.

Men skal man fremhæve nogen områder, hvor Design Thinking er særligt anvendeligt, så vil det være: Professionelle inden for områder som produktudvikling, service design og forretningsudvikling.

Men i korte træk, så kan Design Thinking være en nyttig metode at anvende, hvis du står over for et komplekst problem, hvor løsningen ikke er indlysende, eller hvor du ønsker at skabe en brugervenlig løsning.

Relaterede indlæg

Hvad er et PIM-system?

6 overvejelser, der øger chancen for succes med digitalisering

Relaterede indlæg

Hvad er et PIM-system?

6 overvejelser, der øger chancen for succes med digitalisering

Niclas Johansen
Sanne Storm
Jonas Steen

Tøv ikke – vi er altid klar på en snak

Lad os tage en snak om jeres designprojekt

Lad os gå i detaljer sammen, så vi kan finde de løsninger, der passer til jeres behov.

Emelie Carén
Jesper Martinussen
Emil Grimsgaard
KONTAKT OS

Første skridt i din forretningsudvikling

Vi venter allerede i spænding på at høre fra dig! Vi elsker at hjælpe virksomheder med noget på hjerte, som har digitale udfordringer, som vi kan løse sammen.

Rugårdsvej 55A 1. TV
5000 Odense C
Nyhavn 16, 4. th,
1051 København K
Skriv til os
Book et møde
Job og Karriere Find kontaktperson
Skriv til os

Første skridt i din forretningsudvikling






    Du er en stjerne

    Tak for din henvendelse

    Du skulle nu have modtaget en bekræftelsesmail.
    Vi kigger på din henvendelse og vender retur hurtigst muligt.

    Ha´ en rigtig god dag ☀️

    Book møde

    Snak med os når det passer dig bedst!

    Hvornår?

    Vælg dato

    Ledige tider

    Book møde

    Tak! - Vi skal bare lige vide lidt mere om dig






      Du er en stjerne

      Tak for din henvendelse

      Du skulle nu have modtaget en bekræftelsesmail.
      Vi kigger på din henvendelse og vender retur hurtigst muligt.

      Ha´ en rigtig god dag ☀️

      Book møde

      Snak med os når det passer jer bedst

      Hvornår?

      Vælg dato

      Ledige tider

      Book møde

      Tak! - vi skal lige vide lidt mere om jer








        Du er en stjerne

        Tak for din mødebooking

        Du skulle nu have modtaget en bekræftelsesmail.
        Vi kigger på din henvendelse og vender retur hurtigst muligt.

        Ha´ en rigtig god dag ☀️