ClickCease

Lad Morningbound være din digitale marketingafdeling

Web

11. april 2018

Guide: Det skal du være opmærksom på, når du laver en webshop

Vi har listet 7 gode overvejelser, som du kan gøre dig, inden du går i gang med at lave webshop:

  1. Hvad er dit budget?
  2. Skal det være et skræddersyet- eller eksisterende system?
  3. Er det til B2B eller B2C marked?
  4. Mængden af produkter?
  5. Er der brug for integrationer?
  6. Hvilken betalingsløsning skal det være?
  7. Hvilken leverandør kan løfte dit projekt?
  8. Hvad skal der ske efterfølgende?

En brugervenlig webshop er alletiders redskab til at anskaffe sig nye kunder, men brugervenlighed gavner ikke kun kunderne, men også webshopejeren og/eller -administratoren. Herunder er listen ovenfor blevet uddybet.

Et nemt og tilgængeligt interface kan hugge mange sekunder af ordrebehandlingen, og på sigt sparer du tid og penge ved at have en overskuelig webshop.

Guidens formål er at give dig et overblik over vigtige elementer, du bør tage stilling til, før du begiver dig ud på dit webshopeventyr, så er du så velforberedt som muligt.

Hvad er dit budget?

Økonomi kan være et ømt emne at tale om, men for at du kan få den bedste rådgivning, kræver det, at du ikke holder kortene tæt ind til kroppen.

Er du ikke ærlig om dit budget, bliver det svært for dine samarbejdspartnere at rådgive dig ud fra et korrekt grundlag. Du risikerer derfor at ende med en dårlig løsning og at skulle bruge endnu flere penge på at rette den dårlige løsning.

Forestil dig, at du går ind til en bilforhandler, fordi du står og mangler en hurtig Lamborghini med de nyeste features. Du ender dog med at gå derfra med en middelmådig Skoda, fordi bilforhandleren ikke kendte til dit budget – selv om du faktisk havde brug for og råd til en Lamborghini!

Hvilket system vil du have til din webshop?

Der findes et hav af systemer, som du kan bruge til at lave din webshop. Men før du vælger, hvilket system din webshop skal laves i, bør du beslutte dig for, om du vil gå efter:

  • et skræddersyet system
  • eller et eksisterende system

De to systemer kan sidestilles med hhv. en konditorkage lavet på ordre og en brunsviger fra Nettos brødhus. Konditorkagen er unik og lavet præcis efter dine mål, ingredienser og behov, mens Netto-kagen er et præfabrikeret, masseproduceret standardprodukt.

Vi siger ikke, at den ene kage er bedre end den anden – tværtimod har de to kager hver sine meritter.

Men vælger du et skræddersyet system til din virksomhed, bestemmer du 100 procent over dets form, funktioner, udseende, features m.m.

Et eksisterende system er derimod et system, som allerede findes, men som kan tilpasses til din virksomheds behov. Eksempler på eksisterende systemer til webshops er WooCommerce, Magenta og Shopify.

Hvordan vælger jeg system?

Økonomi kan være en betydningsfuld faktor, når du beslutter dig for, hvilken vej du går. Et skræddersyet system er måske den bedste løsning til dig og din virksomhed, men det er ofte dyrt og tidskrævende at udvikle et helt nyt og unikt systemt.

Eksisterende systemer har den fordel, at de ofte er gratis. De har også et højt sikkerhedsniveau, fordi de har eksisteret i lang tid, og fordi mange mennesker og virksomheder bruger dem. Disse to faktorer kombineret betyder, at fejl og sikkerhedsbrister hurtigt bliver opfanget og rettet.

Vi mener og anbefaler, at du vælger et system, som gør dit arbejde overskueligt, og som skaber værdi ved sænke infrastrukturelle og logistiske hindringer.

Eksempel: WooCommerce – WordPress’ identiske fætter

WooCommerce er et særligt populært valg, når det gælder webshops. WooCommerce er et gratis plugin af og til WordPress. Det integrerer derfor perfekt med WordPress, som er et verdenskendt content management system.

WooCommerce kan alle de ting en webshop skal kunne, fx kan man tjekke lagerbeholdning, foretage køb, oprette produktgallerier m.m.

Derudover er modulet ekstremt brugervenligt. Du finder næsten ikke noget system med et mere overskueligt interface. WordPress er kendt for at være nem at arbejde i og bygge videre på. Du behøver ikke have en udviklerbaggrund for at videreudvikle din WordPress-hjemmeside. Alle disse ting gælder også WooCommerce, som er lige så nem at bruge.

Fordelen ved at bruge pluginet er også, at det er meget nemt at finde vejledninger og guider til, hvordan man opsætter eller redigerer sin WooCommerce webshop.

Modulet har også den fordel, at WordPress er så kendt et CMS. Vækster din virksomhed, og ansætter du nye medarbejdere som følge deraf, lærer de at bruge WooCommerce på ingen tid. Og kender de WordPress i forvejen, er de allerede så godt som fortrolige med WooCommerce.

Hvilket marked vil du ind på? B2B eller B2C?

Dit marked har indflydelse på, hvordan din webshop tager sig ud i opbygning og udseende. Webshops målrettet B2B-markedet kræver ofte et mere komplekst design, for når man sælger til virksomheder, arbejder man ofte med prisdifferentiering.

B2B-kunder får ofte et unikt login, som de skal bruge ved bestilling, og når de logger ind, får de vist forskellige priser, alt efter hvad de har aftalt med leverandøren. B2C-kunder tilgår derimod den samme webshop, og de får altid vist de samme priser.

Webshops rettet mod B2C bruger ofte mange CTA’er (call to action) for at konvertere. Ved B2B-kunder har du allerede skabt en relation, og du behøver derfor ikke overtale dem lige så ihærdigt som B2C-kunder.

Hvor mange produkter vil du sælge?

Størrelsen af dit sortiment påvirker også den måde, din webshop bliver lavet på. Fx betyder et stort produktudvalg, at du kommer til at håndtere mange varer. Er det tilfældet, er det vigtigt, at webshoppen har et simpelt, overskueligt og brugervenligt interface, så ordrebehandling, lageroptælling, vareoprettelse osv. kan eksekveres hurtigt, nemt og effektivt.

Du bruger derfor kun minimale ressourcer på at udføre administrative opgaver, som ikke tilfører værdi til din virksomhed .

Hvilke integrationer får du brug for?

Når du skal til at lave en webshop, er det ikke nok kun at tænke på dit eget system. Du skal også tænke ind, om dit system skal – og kan – integreres med andre systemer udefra.

Integrationer mellem systemer kan nemlig mindske omfanget af administration, så du og dine samarbejdspartnere kan bruge jeres energi på at udføre værdiskabende opgaver.

Har du en samarbejdspartner, fx en underleverandør, som du ved, du kommer til arbejde tæt sammen med, er det vigtigt, at jeres systemer kan udveksle data hurtigt og nemt, så arbejdsprocessen forløber så glat som muligt. Du slipper derfor for at ringe til din underleverandør, hver gang du har en ny opgave til dem.

Hvilken betalingsløsning vil du bruge?

Som udgangspunkt kræver en betalingsløsning to forskellige aktører: en betalingsgateway og en indløser.

En betalingsgateway er den aktør, der sikrer, at en betaling foregår sikkert, og at din kundes kortinformationer behandles forsvarligt.

En indløser er den aktør, som tjekker, om der er dækning på kundens konto, og som giver grønt lys til betalingsgatewayen om, at transaktionen er godkendt.

Overordnet set findes der to betalingsløsninger, og hvilken du vælger til din webshop afhænger af dit behov. Vi vil gå i dybden med dette i et senere blogindlæg.

Hvilken leverandør kan løfte dit projekt?

Når du skal lave webshop, er det vigtigt, at du vælger en dygtig leverandør. Her skal du tage højde for tre ting.

For det første skal du vælge en leverandør, som evner at kombinere både funktionalitet og budget. Leverandøren skal være specialist inden for udvikling af webshops, så du er sikret en flot og funktionel webshop, der kan alt det, du gerne vil have, den skal kunne. Men leverandøren skal også kunne udvikle din webshop inden for rammerne af dit budget.

For det andet skal du tænke langsigtet, når du vælger leverandør. En webshop er nemlig aldrig færdig, og for at drive en succefuld webshop er du nødt til løbende at optimere og udvikle den.

Ligesom en virksomhed må tilpasse sig markedets luner for at overleve, må en webshop også tilpasse sig for at forblive succesfuld.

For det tredje skal du vælge en leverandør, som kan give dig input og sparring. Selv om det er rart altid at få bekræftet, at dine idéer er gode, er det guld værd at få sparring fra professionelle, som tør udfordre din måde at tænke på.

En dygtig leverandør er fx ikke bange for at stille spørgsmål til din branche og dit marked. Og en dygtig leverandør er heller ikke bange for at dele ud af sin viden om webbranchen. Alt dette er for at give dig den bedste rådgivning og for at sikre, at du ender med en løsning, som passer til dit behov.

Hvad skal der ske efter webshoppens lancering?

Man kan nemt komme til at gå med skyklapper, når man kaster sig ud i et webshopeventyr. Det er der intet galt i, for når man bruger mange kræfter og penge på at få en webshop op at køre, er det klart, man ikke tænker på andet – heriblandt tiden efter lanceringen.

Som webshopejer skal man huske at tage stilling til, hvad der skal ske, når webshoppen er færdig. Markedsføring er essentiel for enhver virksomheds succes; hvad nytter det at have en flot og lækker webshop, hvis man ingen kunder i butikken får?

I løbet af processen bør man som webshopejer derfor overveje, hvordan man kan vise deres webshop for verdenen – og dermed kunderne. Der findes forskellige måder at markedsføre på, eksempelvis kan man købe annoncer, eller man kan søsætte en SEO-indsats og i forsøget på at lande en høj ranking på Google.

Vi håber, guiden har gjort dig klogere på webshoplandskabet, så du ved, hvad du bør gøre dig tanker om, før du laver en webshop. Jo mere arbejde du lægger i forberedelserne, jo bedre er du rustet til at lave den.

Guiden er ment som et overblik, og vores kommende blogindlæg vil gå endnu mere i dybden med de forskellige aspekter.

Relaterede indlæg

Sådan identificerer og prioriterer du features til din MVP

Hvad betyder CRM? Og hvad kan du bruge et CRM-system til?

Relaterede indlæg

Sådan identificerer og prioriterer du features til din MVP

Hvad betyder CRM? Og hvad kan du bruge et CRM-system til?

KONTAKT OS

Første skridt i din forretningsudvikling

Vi venter allerede i spænding på at høre fra dig! Vi elsker at hjælpe virksomheder med noget på hjerte, som har digitale udfordringer, som vi kan løse sammen.

Rugaardsvej 55A 1. TV
5000 Odense C
Dampfærgevej 27-29 st.
2100 København Ø
Skriv til os
Book et møde
Job og Karriere Find kontaktperson
Skriv til os

Første skridt i din forretningsudvikling






    Du er en stjerne

    Tak for din henvendelse

    Du skulle nu have modtaget en bekræftelsesmail.
    Vi kigger på din henvendelse og vender retur hurtigst muligt.

    Ha´ en rigtig god dag ☀️

    Book møde

    Snak med os når det passer dig bedst!

    Hvonår?

    Vælg dato

    Ledige tider

    Book møde

    Tak! - Vi skal bare lige vide lidt mere om dig






      Du er en stjerne

      Tak for din henvendelse

      Du skulle nu have modtaget en bekræftelsesmail.
      Vi kigger på din henvendelse og vender retur hurtigst muligt.

      Ha´ en rigtig god dag ☀️

      Book møde

      Snak med os når det passer jer bedst

      Hvonår?

      Vælg dato

      Ledige tider

      Book møde

      Tak! - vi skal lige vide lidt mere om jer








        Du er en stjerne

        Tak for din mødebooking

        Du skulle nu have modtaget en bekræftelsesmail.
        Vi kigger på din henvendelse og vender retur hurtigst muligt.

        Ha´ en rigtig god dag ☀️